Charlotte Mose Jespersen har valgt at opsige sin stilling som destinationsmanager i Holmsland Klit Turistforening efter kun 49 dage. Beslutningen skyldes, at de skiftende arbejdstider ikke harmonerer med hendes familieliv med to små børn.
»Jobbet er en fantastisk mulighed for den rette person, men det er desværre ikke mig,« siger hun til Dagbladet Ringkøbing skjern.
Allerede under ansættelsessamtalen gjorde hun det klart, at hun ikke kunne arbejde mere end en fuldtidsstilling, men først efter at have prøvet jobbet, stod det klart, at balancen mellem arbejde og familieliv ikke kunne opretholdes.
»Jeg burde måske nok have forudset det, men jeg var overbevist om, at jeg kunne få det til at fungere,« forklarer hun til Dagbladet og siger videre, at hun trækker sig nu for at prioritere familien. Hun har endnu ikke besluttet sig for, hvad fremtiden skal bringer.
Det er aftalt, at Charlotte Mose Jespersen har sidste arbejdsdag på kontoret tirsdag den 8. april 2025.





