Dannebrog ankom planmæssigt til Hvide Sande Havn 0855 her til morgen.
Fantastisk mange mennesker var mødt op for at byde regentparret velkommen til Hvide Sande, der skønnes at have været 3- 4.000 mennsker i hele havneområdet.
Begge skoler i Hvide Sande var mødt med alle eleverne, for dels at give børnene en fantastisk oplevelse, og for at være med til at styrke den hjertelige stemning og folkelige modtagelse af regentparret.
Klokken var præcis 0920 da regentparret gik i land, de blev modtaget af havnedirektør Steen Davidsen og frue, samt de to blomsterpiger som overrakte regentparret lokale gaver og blomster. Herefter gik regentparret rundt og hilste på alle de fremmødte – herefter steg regentparret ind i kronebilerne, og startede turen mod Ringkøbing, hvor der er modtagelse på Rådhuset, hvorefter dagen fortsætter med firmabesøg og karettur rundt i Ringkøbing .
OBS OBS – følg med senere på dagen – om få timer kommer den første at tre videorepotager.