Tirsdag aften klokken 20.00 sharp, kunne der have lydt et højt fløjt, da Hvide Sandes helt eget Fut-fut tog, satte sig i bevægelse og med Kubler Spedition langsomt bevægede sig sydover, mod en fjern remise på Øst Fyn.
Et ægte 75 år gammelt og over 40 tons tungt damplokomotiv Emil Mayrisch model N.3, der siden maj måned har været under kærlig og kyndig behandling ved Hvide Sande Shipyard Steel & Service, kunne således fløjte farvel efter knapt 5 måneders ophold, da det rullede over slusen i Hvide Sande.
Det nostalgiske tog er ifølge Jesper Madsen, Hvide Sande Shipyard, nu nået til det tidligere remise-anlæg ved Nyborg Station. Et anlæg der i dag er bygget om til Nyborg Whisky Destilleri og hvor det nænsomt restaureret og omhyggeligt malede og istandsatte lokomotiv, skal udstilles i selve destilleri-hallen i den gamle DSB remise. Jesper Madsen fortæller videre, at man på værftet havde fået fremstillet en helt speciel bedingsvogn til lokomotivet, så man på værftet relativt nemt kunne tumle det, som et andet stort skib på godt 40 tons og også stille det til opbevaring i Hvide Sande Shipyards Miljøhal, til ejeren af Whisky Destilleriet og Ørbæk Bryggeri af økologisk øl, meldte deres remisehal klar til at modtage lokomotivet.
Afgangen fra ”Stationen” Hvide Sande skete for øvrigt også på en tirsdag, samme ugedag som også toget ankom til vestkystbyen. Denne gang forlod toget dog i en noget bedre stand end da det ankom. Adskillige arbejdstimer senere, hvor der i den mellemliggende periode, er blevet renset og blæst samt pudset og malet, på det gamle tyske tog, så det rigtigt kunne tage sig ud, når det stolt skal vises frem i Nyborg.





