Tag familien med på en spændende rundtur omkring Lyngvig Fyr d. 13. oktober med naturvejleder Sabine Jensen.
Lyngvig Fyr er fyldt med interessante historier, der spænder lige fra, hvordan fyret blev bygget i 1906, efter en tragisk skibsulykke og til hvordan fyrets lille samfund af ansatte og familier i starten måtte være selvforsynende, og om hvordan regnvandet blev opsamlet til brug til både vasketøjet og pudsningen af den store linse.
Turens højdepunkt er den smukke udsigt fra fyrtårnets top, hvor det storslåede landskab over fjord og hav kan beundres fra oven.
Mærk Vesterhavets susen og bliv klogere på Lyngvig Fyr og dets historie – alt sammen fortalt i børnehøjde.
Til sidst kan børnene bage deres eget fladbrød over bål og lege på den flotte naturlegeplads ved fyrmesterboligen.
Husk påklædning efter vejret og praktiske sko.
Mødested: Lyngvig Fyr, Holmsland Klitvej 109, 6960 Hvide Sande
Tid: Tirsdag d. 13. oktober kl. 14.00-15.30
Turlængde: ca. 2 km
Turleder: Naturvejleder Sabine Jensen
Arr.: Ringkøbing-Skjern Museum og Ringkøbing-Skjern Kommune
Pris: Voksne kr. 80. Børn kr. 30
Der er ingen tilmelding.