Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Menu
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
lystfiskerguiden

Bogsignering til julemarked i Hvide Sande

  • HvideSandeNU
  • 18/11/2016
  • 13:03
  • Ingen kommentarer

Til julemarked i Fiskeriets Hus D 27/11 er der mulighed for at møde folket bag bogen “hverdag” og få signeret bogen på samme tid.

Bogen har tre historier med fra Hvide Sande og er kort fortalt en alternativ portrætbog, hvor vi giver en sjælden adgang til danske hjem og liv. Jeg har vedhæftet en pressemeddelelse, så du kan læse mere, samt adgang til pressebilleder:

Til julemarkedet kan man se en udstilling af nogle af bogens billeder samt købe bogen til en reduceret pris.

Vi håber, at flest muligt vil kigge forbi julemarkedet, vi glæder os meget til at vise bogen frem der, da det var i Hvide Sande, den blev født siger: Birgitte Sonne Kristensen

HVERDAG / LIVING IN DENMARK

Ny portrætbog om Danmark gør hverdagen eksotisk

Hverdagens Danmarkshistorie: Ny portrætbog diskuterer parforhold, opdragelse og identitet og tager livtag med en ny måde at indfange et lands kultur og befolkningens selvforståelse på. I Hvide Sande er det blevet til tre historier om fællesskab og identitet med havet som bagtæppe.

Hvordan skildrer man et land og en befolkning? Man kan fx gå tæt på livet, som det leves. I parforholdet, familien, på arbejdspladsen, i hjemmet. På de store sejre, de svære stunder og de øjeblikke, hvor man traf valg, der ændrede alt. Og efterhånden – som man bevæger sig igennem forskellige landsdele og miljøer – tegner der sig samlet et portræt af en befolkning. Bogen Hverdag (engelsk titel: Living in Denmark) er et stykke samtidshistorie. Gennem fire år har bogens forfattere ageret flue på væggen hos danskere på tværs af alder, geografi og økonomi. Målet har været at trænge derind, hvor samtalerne med fremmede sjældent når.

I Hvide Sande fortæller Jens Andreas Jensen i historien Stilhed om sin kærlighed til Nordens åbne vidder, hårdt fysisk arbejde og roen til at tænke i sit eget selskab. I Smugkroen kommer vi tæt på en gruppe tidligere fiskere, der alle er enlige og hver morgen mødes ved fjorden, og i historien Præsten følger vi tidligere præst Thomas Kristensen fra morgenbøn – et dagligt renselsesritual – til han falder i søvn med telefonen ved hovedpuden om natten.

Fra det personlige til de store strømninger

Hverdag / Living in Denmark tager livtag med en ny og medrivende måde at indfange et lands kultur og befolkningens selvforståelse på, uden at tage patent på ’sandheden’ om Danmark. Portrætbogen henvender sig til alle med interesse i dansk kultur og den skandinaviske samfundsmodel, herunder ikke mindst de mange udlændinge, der hvert år flytter til, og bogen er fx oplagt i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af udenlandske medarbejdere samt integrationsindsatser.

Bogens 20 fortællinger er bygget op omkring almenmenneskelige temaer som forventninger og kultur på arbejdspladsen, værdier i parforhold og opdragelse, danske særtræk som fællesskabstanken, debatkultur mv. Den italesætter normer, der ofte forbliver usagte og indforståede. Derudover inddrager bogen nogle af de tilbagevendende debatter i samfundet, herunder fx om fordelingspolitik og tonen på tværs af samfundslag, dykker ned i personlige og eksistentielle emner som identitet, kropsopfattelse, og peger ud på mentalitetsændringer og de strømninger, der har formet Danmark gennem tiden.

TidligereTidligereKystnære vindmøller ud for Hvide Sande og Harboøre bliver en realitet
NæsteJulemarked i Fiskeriets HusNæste

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
lystfiskerguiden
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X