Generator havde besøg af Baloosh i 2022, hvor han var feature med drengene fra Shootergang til et brag af en koncert. Nu kommer han tilbage med sit eget show.
»Danser Med Dæmoner« er den første single fra hans nye album, hvor de to barndomsvenner Baloosh og Omar har teamet op på. Samarbejdet er opstået på baggrund af deres lange relation, da de begge er opvokset i det samme kvarter i Bispehaven i Århus V. De to artister deler den samme hyper-melodiske tilgang til musikken og skriver begge om livet i ghettoen på godt og ondt.
Baloosh er en af de mest spændende sangere og rappere på den danske musikscene i dag. Med sin dybe lidenskab for musik og en unik lyrisk stil, har han hurtigt opnået anerkendelse for sine overbevisende, personlige og ærlige tekster.
Forsalg på www.spillestedet-generator.dk