Torsdag den 30. september begiver verdens første autonome robotskib, sig ud på en rejse på 1000 sømil, fra Hamborg i Tyskland rundt Danmark og tilbage til Hamborg igen.
Initiativet til denne lange »førerløse« rejse er taget af det amerikanske selskab Sea Machines Robotics, som vil teste sit SM300 autonome selvstyrende system på slæbebåden »Nellie Bly«.
»Nellie Bly« er et autonomt fartøj, der er udstyret med styresystemet SM300, der vil blive involveret i »Machine Odyssey«. Rejsen begynder og slutter i Hamburg i Tyskland, og stopper undervejs i følgende havne:
- Hamborg
- Kiel
- Troense
- Klintholm K
- København
- Hundested
- Aarhus
- Læsø
- Skagen
- Hanstholm
- Hvide Sande
- Esbjerg
- Helgoland
- Hamborg
Selvom skibet udelukkende er bemandet med maskiner og robotter, vil skibet undervejs været overvåget af et team af specialister, der via overvågning og fjernstyring, kan følge og sikre skibet fra et kontrolrum i Boston Massachusetts i USA.
Dette specialist-team har været med hele vejen, lige fra udviklingen, til afprøvningen, til den sidste og endelige tilretning og tilpasning af den maritime autonome teknologi i SM3000 systemet. Udover det autonome SM300 kommando- og kontrolsystem, der bliver brugt på denne rejse rundt Danmark, arbejder virksomheden også med trådløs fjernstyring med en langt mere avanceret evne til at opfatte og bedømme omgivelserne.
Historien bag »Nellie Bly«
Virksomheden besluttede at navngive den autonome båd efter »Nellie Bly«, én meget berømt journalist i USA. I 1889 tog Bly ud på en rejse, inspireret af Jules Vernes bog »Jorden rundt på 80 dage«. En rejse på ikke mindre end 25.000 kilometer rundt om i verden. Nogle år senere gentog hun rejsen og satte i den forbindelse en international rekord ved at gennemføre rejsen på kun 72 dage.
Dennegang bliver er rekordforsøg gjort udelukkende under navnet »Nelly Bly«, hvor man vil gentage en bedrift med et nye fartøj, der nu gør sig klar til sejladsen, uden bemanding, fra et værft i Holland.
Hvilke fordele medfører autonom rejse?
Udtrykket autonomt skib bruges til at skildre selvsejlende besætningsfrie skibe, men der er forskellige stadier af autonomi. Der er:
Bemandede skibe – traditionelle besætningsskibe med menneskelige operatører, der tager beslutningerne
Fjernskibe – kontrolleret af en menneskelig operatør i land
Automatiserede skibe – køres af en forudprogrammeret software, og som fungerer inden for algoritmens omfang
Fuldt autonome skibe – operativsystemer, der kan beregne konsekvenser, risici og tage beslutninger af sig selv.
Denne teknologi øger forudsigelighed, sikkerhed, effektivitet og produktivitet, hvilket betyder, at det bliver lettere og langt mere sikkert at rejse i autonome fartøjer. Dette gør det muligt for søfarende, at arbejde smartere og delegere indsats til avanceret selvstyrende teknologi.
Desuden reducerer de omkostningerne til bemanding, hvilket Maritime Unmanned Navigation through Intelligence in Networks (MUNIN) har forudsagt, vil spare over 7 millioner dollars over en periode på 25 år i brændstofforbrug, forplejning og forsyninger samt ikke mindst lønninger.
Denne teknologi kommer også med multimodal situations-fornemmelse, hvilket betyder, at den både genkender og sporer samt undgår kollisioner. Hvilket vil være nyttigt for skibs-transport-industrien, da den kommercielle skibstraffik allerede har en ulykkesrate, der overstiger bilers og flyselskabers.
Disse ulykker er ofte forårsaget af menneskelige fejl, såsom træthed eller distraktioner forårsaget af uopmærksomhed på grund af lange transit. Autonome rejser ville helt sikkert, have undgået fejl, som den vi sidst har set ved langvarige Suez -kanal, der blev blokeret af det store containerskib »Ever Given«
