Lørdag d. 26. december, måske bedre kendt som anden juledag, bliver der disket op med en masse syng med musik på Zebra Bar i Hvide Sande, der har fået en renovering både ude og inde. Det er planen at stedet, der har til huse på Nørregade 5, skal være et musikværtshus og sportsbar, og der er dagligt åben fra kl 15.
Det lokale musik-ensemble Uranus Power Trio, der udgør 3/4 af bandet Beyond Uranus, spiller sange af Kim Larsen, John Mogensen, Gasolin, Oasis, U2 og mange flere danske og udenlandske kunstnere i tidsrummet kl 24-03. Efter sigende spilles der en del numre, som ikke til dagligt er på Beyond Uranus’ sætliste.
Uranus Power Trio består af den energiske bassist Brian Lodberg Tarbensen, den surfende trommeslager Mads Sand og guitarist og vokalist Sonni Sørensen.
Der erfri entré til dette arrangement, så der er således en rigtig god anledning, til at få danset julemaden ud af kroppen, og have en rigtig hyggelig aften med højt humør og masser af sange, man kan skråle og skåle med på.






