Endnu en gang slår Helligåndskirken i Hvide Sande dørene op til en aften med festlig fællessang i den lyse sommeraften.
Det er tirsdag den 19. juli kl. 19.30. Denne aften bliver fyldt med sangglæde og livsglæde, og teksterne vil blive smukt illustreret af Martin Backs fotos af naturen i Vestjylland. Sognepræst Birgit Morsing Madsen og organist Anne-Marie Hjelm vil sammensætte aftenens program med de bedste folkelige sange og salmer, både de gammelkendte klassikere, men også nye ukendte overraskelser.
Alle sangglade klitboere – uanset alder – inviteres til at komme og synge med! – Her knytter vi den røde tråd sammen gennem tiden i et fælles åndedræt i glæde over livet, naturen og sangen.
Og så er det ganske gratis!