Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Menu
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
lystfiskerguiden

Abelines Gaard byder velkommen til sæsonen

  • HvideSandeNU
  • 19/03/2018
  • 08:23
  • Ingen kommentarer
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Apollo Web

I mere end 150 år har den gamle gård ligget på Holmsland Klit – og søndag d. 25. marts åbner klitgården igen dørene op. På mange måder er alt som det plejer på klitgården – men ikke helt! For selvom noget af det charmerende ved Abelines Gaard er at den næsten fremstår, som da Abeline boede der, så er der altid noget nyt at opleve på gården, noget at opleve og noget man måske ikke lagde mærke til sidst man var her. I år kan I igen opleve sangaftener og i løbet af sommeren vil der også være mulighed for at få kagebuffet på udvalgte dage. Abelines Gaard vil være lige præcis som den plejer – på en helt ny måde.

Gæk, gæk, gæk – påskehygge Palmesøndag
Vi åbner sæsonen med masser af børneaktiviteter – for børn og deres voksne Palmesøndag. Så kom og vær med, når vi klipper gækkebreve, maler påskeæg, laver “uldfår”, souvenirs i ler, tager på skattejagt og prøver de mange gamle lege. I kan også komme med på rundvisning, kl. 12.00 på dansk og kl. 12.30 på engelsk. Bagefter kan I sætte jer i de hyggelige stuer og nyde en kop kaffe og et stykke kage.

Red hele familien i land – og leg jer tilbage i tiden
Vær med når strandfogeden fra Abelines Gaard fortæller om de mange strandinger ved den jyske vestkyst og lev jer helt ind i historien, når han viser hvordan en rigtig redningsaktion fandt sted i gamle dage. Redningsstationen der er tilknyttet den gamle klitgård åbner og tager jer med tilbage i tiden og giver jer endda mulighed for selv at opleve en ægte redningsaktion – på egen krop!
Der er redningsøvelser alle onsdage kl. 13 og kl. 14, det betyder at I allerede den 28. marts og den 4. april kan redde hele familien i land!

Der er også masser aktiviteter for børnene, de kan blandt andet prøve nogle af de mange sjove lege fra gamle dage eller gå på opdagelse i den gamle gård, hvor der er lavet skattejagt; både en til små – og store børn. Og bare rolig, det er ikke en aprilsnar, at Britta Thorup kommer til Abelines Gaard den 1. april og viser hendes smukke Byzantinske/Ortodokse ikoner frem og viser hvordan de fremstilles.

Udstilling om den store stranding af skibet “Elisabeth Rickmers​”
Oplev udstillingen om strandingen af den tyske bark “Elisabeth Rickmers”. Det kæmpe skib strandede i 1894 på den del af kysten, der hørte til Abelines Gaard. Det blev derfor Abelines svigerfar, Chresten, der havde til opgave at huse søfolkene, men det blev også Chresten der kom til at skille skibet ad og sælge delene på den årlige strandingsauktion. Abelines svigerfar tjente så godt på strandingen, at han samme år kunne overlade gården til sønnen Laurids og svigerdatteren Abeline. Gennem billeder, tekst og en lyttestation fortælles historien om strandingen i 1894 i en miniudstilling.

I kan også høre Abeline selv fortælle om livet på klitgården og esepigen fortælle om livet ved kysten i udstillingen “​Fortidens ansigter”.

Rundvisninger på Abelines Gaard
Abelines Gaard tilbyder sine gæster en rundvisning hver onsdag og søndag kl. 12.00 på dansk og kl. 12.30 på engelsk. Og når rundvisningen er slut, er der selvfølgelig åbent i kaffestuen, så man har god tid til at nyde den charmerende gård. Og ikke nok med det, så kan I hver onsdag i juli og august sætte tænderne i den lækre kagebuffet!

TidligereTidligereVikingerne Vågner i påsken 2018
NæsteHoldet bag Strandmaraton forstærkes med DGI VestjyllandNæste

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Apollo Web
Populære artikler
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#
Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | Træpiller Priser
X