Hjem » Nyheder » Årets fisker 2018 blev Buller Frich
Jens Frich er Årets Fisker 2018. Han er kåret af Fiskeri Tidende og Vestjysk Bank. Fra venstre René Dandanell, Fiskeri Tidende, Eva Kjer Hansen (V), minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde, Jens Frich og adm. bankdirektør Jan Ulsø Madsen. Foto: Ole Iversen

Årets fisker 2018 blev Buller Frich

Vestjysk Bank og Fiskeri Tidende kårede fredag aften ”Årets fisker 2018”. Valget faldt på Jens Frich, Hvide Sande, der får prisen, bl.a. fordi han har formået at få nye unge fiskere ind i erhvervet.

Jens Frich startede som skipper og har med tiden investeret i fartøjer og udviklet sit fiskeri. Han er bevidst om betydningen af det lokale fiskeri. For fiskeriet er med til at bære en stribe arbejdspladser på land. Han gør en indsats for at få unge mennesker ind i fiskeriet.

Egentlig er han måske lidt usynlig for mange – i hvert fald udenfor erhvervet. Men han er symbolet på det, som jurykomiteen betegner som en fisker, der er mange af. En som sørger for, at maskinen kører, at der fanges fisk, at de landes, at der bruges penge på reparation og vedligehold, så den lokale havn også vinder på det. En fisker af hjertet.

Jens Frich startede med et fiskefartøj. Siden er det blevet til flere. I dag er han med i fem fartøjer, hvor han har formået at få unge skippere med ombord.

I indstillingen som kandidat til ”Årets fisker 2018” står blandt andet:
Jens er fremsynet og ønsker i høj grad at få yngre og unge fiskere ind i fiskeriet. Da kapitalbehovet er steget markant i forbindelse med indførelsen af FKA, har Jens opfordret de yngre fiskere til at benytte sig af de muligheder, der er i form af tilskud, lån i generationsskifteselskabet, men primært lånefiskordningen. Det har betydet, at de yngre fiskere har kunnet komme med ind med egenkapital.

Jens har valgt at sætte sig i spidsen for en virksomhed, der er en del af udviklingen indenfor fiskeriet – og som er med til at skabe grobund for fremtiden.

I dag er Jens nok mere lederen, der går på land og fordeler opgaverne. Han har mange kvaliteter som arbejdsgiver. Hvis der klages over arbejdsmiljøet, så får de en kasseløfter ombord. Mangler en af de unge et køretøj, så kan Jens også finde på at købe en bil til dem.

Jens Frich gør således meget for de unge fiskere. Men de skal også lave noget – for det bærer begge veje. Der er således konsekvens i forhold til de unge.

– Og man kan så også tilføje dit engagement omkring erhvervet som organisationsmand. Du sidder på næstformandsposten i Sydvestjysk Fiskeriforening, og du er medlem af bestyrelsen i Danmarks Fiskeriforening, lyder det fra jurykomiteen.

Det er fiskerne selv, der via deres lokale fiskeriforening har indstillet fiskere til titlen. Jurykomiteen har bestået af administrerende bankdirektør i Vestjysk Bank, Jan Ulsø Madsen, Flemming Christensen, direktør i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Torben Høy, Vest Fisk og René Dandanell, Fiskeri Tidende.

Kommentar

kommentarer

Læs også

Julekoncert i Haurvig kirke!

Ingen jul uden messingklang og julesang. ELM-koret fra Skjern og Skjern Messing Kvintet gæster igen …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *