Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission

Tid til at indstille kandidater til WestAwards

West Awards - rksk
  • Naturens Rige
  • 06/10/2026
  • 11:55
Landbobanken Hvide Sande
Landbobanken Hvide Sande

I foreningslivet løfter man i flok. Men alle ved også, at der altid er nogen, som gør en ekstra indsats. Og det er dem, der bliver hyldet til WestAwards, som er Ringkøbing-Skjern Kommunes store festaften, hvor alle hylder de frivillige.

 

Ordet »frivillig« er et vidt begreb og dækker over en lang, lang række mennesker og opgaver. Hvis de alle skal have en pris, bliver det en lidt for lang festaften. Derfor er det skåret ned til ni kategorier:

  • Årets idrætstalent. Formålet er at anerkende unge idrætstalenter under 23 år, der kan udvikle sig til at markere sig nationalt og internationalt.
  • Årets ungleder. Prisen anerkender unge under 25 år, der gør en forskel i foreningslivet som leder, træner, instruktør eller bestyrelsesmedlem.
  • Årets træner/leder. Prisen hylder en voksen ildsjæl (over 25 år), der gør en forskel som træner, leder eller instruktør.
  • Årets foreningsildsjæl. Prisen gives til en frivillig, der år efter år er med til at få foreningen til at fungere – fx ved at holde orden, stå for arrangementer, hjælpe med praktiske opgaver eller tage sig af sociale tiltag.
  • Årets mønsterbryder. Prisen hylder personer, grupper eller foreninger, der går nye veje og tør gøre noget anderledes.
  • Årets frivillige sociale indsats. Prisen gives som påskønnelse af en person, en forening eller en organisation, som har gjort en ekstraordinær indsats på det frivillige sociale område.
  • Kulturprisen. Prisen uddeles til en person/personer, forening, institution eller andre, der har gjort en særlig indsats for at støtte og fremme de kulturelle aktiviteter. Vinderen udpeges af Kulturelt Samråd.
  • Handicapprisen. Prisen er en påskønnelse af en person, en forening, en organisation eller virksomhed, der har gjort en særlig indsats for personer med handicap. Alle kan indstille en kandidat. Send en skriftlig indstilling senest den 1. november til: Handicaprådet Ringkøbing-Skjern Kommune, Brogårdsvej 2, 6950 Ringkøbing, e-mail: handicap@rksk.dk

Hvis man kender en, der bør komme i betragtning til en af de ni priser, er det altså nu, man skal sende sin indstilling. Indstillingerne skal være kommunen i hænde senest den 1. november 2026.

Vi har så mange frivillige, der gør en kæmpe indsats uge efter uge året rundt. Med WestAwards får vi hvert år mulighed for at hylde og anerkende nogle af dem, der gør en forskel for vores foreningsliv, og derfor håber jeg også, at mange vil benytte muligheden for at indstille en person, som fortjener lidt ekstra anerkendelse, siger Tina Mauritzen, kulturkonsulent, Kultur og Fritid, Ringkøbing-Skjern Kommune.

For at være kandidat skal man bo i kommunen, men:

Hvis man for eksempel er et idrætstalent, kan det være, at man efterhånden dyrker sin idræt i en klub i en anden kommune. Men hvis bare man bor i Ringkøbing-Skjern Kommune, kan man stadig vinde, hvis man er blevet indstillet, tilføjer hun som en opfordring og en bonusoplysning.

Ringkøbing-Skjern Kommune står bag den store fest, som afvikles i samarbejde med FrivilligVest.

Næsten seks ud af ti borgere her i kommunen har lavet frivilligt arbejde det seneste år. De er med til at gøre en lang række aktiviteter, tilbud og fællesskaber mulige – tilbud, som ellers ikke ville eksistere. Derfor glæder vi os til at fejre frivilligheden og forhåbentlig skabe en mindst lige så god stemning som ved sidste års WestAwards, siger Tove Kristensen, leder af FrivilligVest.

En foreningsfest

 

Mange foreninger benytter WestAwards til at holde en festlig foreningsaften i det mørke januar. Foreningsmedlemmer dukker op i flok, og hygger sig med god mad, prisshow og underholdning. Det er gratis at deltage i showet, men vil man gerne spise med, betaler man for maden – tilmelding skal ske på dette link https://frivilligvest.nemtilmeld.dk/173 – og helst inden jul.

Det er ikke et krav, at man er tilknyttet en forening for at kunne deltage. Eneste »krav« er, at man har lyst til en festlig aften i frivillighedens navn.

Borgmester Lone Andersen har allerede sat kryds i kalenderen den 22. januar.

Frivillighed og fællesskab er kodeord for Byrådet. Derfor prioriterer vi også at sætte penge af til WestAwards for alle de frivillige – de fortjener det skulderklap, som WestAwards er. Jeg håber derfor, at vi får rigtige mange indstillinger til de syv priser, og så glæder jeg mig til en fest for og sammen med vores mange frivillige, siger hun.

Og som om det ikke var nok:

  • WestAwards er også anledning til at fejre de mange mesterskaber, som dygtige vestjyder har vundet. Derfor: Hvis en forening, et medlem eller et hold i 2026 har vundet et nationalt, nordisk eller internationalt mesterskab, bliver de flotte præstationer også fejret den 22. januar. Send en mail og fortæl hvem og hvad I har vundet senest den 1. november til westawards@rksk.dk
  • Læs mere om priserne her: Foreningsportalen og her.
  • Indstil din kandidat her:  Tilmeld dig WestAwards her: 
TidligereTidligereStuderende fra Aarhus Universitet kommer til Skjern for at løse lokale udfordringer
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X