Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission

Ringkøbing-Skjern Kommune genoptager arbejdet for en nationalpark omkring Skjern Å

Efter to strandede forsøg, arbejder Ringkøbing-Skjern Kommune igen på at få etableret en nationalpark omkring Danmarks vandrigeste å og floddelta. - rksk
  • Naturens Rige
  • 01/10/2026
  • 11:55
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande

Tredje gang er lykkens gang. Og efter at arbejdet for at skabe en nationalpark omkring Skjern Å strandede i 2012 og blev sat på pause i 2022, er der nu fornyet optimisme og tro på, at tiden nu er til at få skabt en Nationalpark Skjern Å.

 

Derfor var størstedelen af det pausede Nationalpark Skjern Å-udvalg og medlemmer af den grønne følgegruppe i sidste uge indkaldt til orienteringsmøde om kommunens indledende arbejde for at få etableret en nationalpark omkring Skjern Å.

Vi forventer, at det kan blive en hurtig proces, sagde borgmester Lone Andersen og tilføjede, at det foreslåede grundlag for Nationalpark Skjern Å hovedsageligt er på statslige arealer.

Herudover dækker skitsen for Nationalpark Skjern Å Ringkøbings historiske bymidte, og byerne Skjern, Tarm, Borris og Bork, samt arealerne i de grønne trepartsprojekter ved Pumpestation Nord og Damsø.

Der følger ikke nye restriktioner med i forhold til, hvad man må og ikke må i en nationalpark, understreger afdelingsleder i kommunens afdeling for Land, Vand og Natur, Kim Nees Iversen.

Han peger på, at f.eks. Ringkøbing Fjord også fremadrettet reguleres af gældende lovgivninger: De restriktioner, der f.eks. gælder på §3-arealer, fredninger eller i Natura 2000 områder gælder, hvad enten områderne ligger udenfor eller indenfor en nationalpark, forklarer han.

En ting er jura, noget andet er, hvordan det opleves af borgerne. For at få afdækket det, har administrationen kontaktet landboforeningerne i tre af de eksisterende nationalparker. Herfra lyder det samstemmende, at landbruget ikke har oplevet gener, som følge af oprettelsen af deres nationalparker.

Det er et vigtigt budskab at få fortalt, og derfor vil vi invitere de borgere, som ejer landbrugsjord i det foreslåede nationalparkområde til et møde, hvor man kan blive klogere på, hvad en nationalpark er, fortæller projektleder Emil Sig.

Samtidig tilføjer han, at formålet med en nationalpark ved Skjern Å er at bevare og fremhæve natur- og kulturværdierne – og at styrke formidlingen af området til både borgere og turister. Til det formål får hver nationalpark årligt 9-10 mio. kr. over finansloven.

I de eksisterende nationalparker har man blandt andet brugt midlerne til at etablere kørestolsvenlig adgang, lavet sundhedsfremmende naturforløb for mænd, lavet naturundervisning for skoleelever, og arrangeret guidede ture. Kun lokalsamfundets fantasi sætter grænserne, fortæller Emil Sig.

Politisk proces

Allerede tirsdag i denne uge tog medlemmerne af Klima-, Miljø- og Naturudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune fat på den politiske proces og anbefaler byrådet at bede miljøministeren om at udarbejde et forslag til Nationalpark Skjern Å. Udvalget præciserer, at det skal være frivilligt, om man som lodsejer vil indgå i nationalparken.

Mandag den 2. november skal kommunens Økonomi- og Koordinationsudvalg behandle sagen og  tirsdag den 17. november skal byrådet tage stilling.

Etableringen af Nationalpark Skjern Å var en del af konstitueringsaftalen efter kommunalvalget, og de foregående udvalg og arbejdsgrupper har gjort et stort stykke arbejde for at kortlægge de kultur og naturværdier, der kunne indgå i et muligt nationalparkområde, så derfor kan vi arbejde hurtigt og effektivt nu, forklarer borgmester Lone Andersen.

Allerede den 18. november – dagen efter, at byrådet har haft nationalparken på dagsordenen, forventer hun at kunne kontakte miljøministeren og ministeren for Natur og dyrevelfærd og invitere dem på tur til Skjern Å i slutningen af året eller i begyndelsen af 2027.

Og så håber vi på, at Miljøministeriet vil opstarte arbejdet med Nationalpark Skjern Å i første halvår af 2027, forklarer borgmesteren.

Hun understreger, at byrådet udelukkende kan beslutte at anmode miljøministeren om at oprette en nationalpark. Kommunen kan ikke selv gøre det:

En eventuel beslutning om oprettelse af Nationalpark Skjern Å vil blive truffet af miljøministeren efter gennemførelse af den nødvendige proces, herunder forundersøgelser og offentlig inddragelse, forklarer hun.

Fakta:

Regeringsgrundlaget fra 2022 giver mulighed for tre nye danske nationalparker.

På dagsordenpunktet til Klima-, Miljø- og Naturudvalgets møde forklares forskellen på nationalparker, signaturprojekter og naturnationalparker

 

TidligereTidligereUnge skal hurtigere til psykolog: Nu skal regionen bestå prøven på 30 dage
Næste400 vestjyder har sagt deres mening – Sundhedsvæsenet skal tættere på borgerneNæste
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X