Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Menu
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
lystfiskerguiden

Nu åbner det nye Ungecenter Ringkøbing-Skjern

Håndværkere har haft travlt med gøre huset klar til Ungecenter Ringkøbing-Skjern, men de bliver klar til åbningen den 23. februar. Pressefoto.
  • Naturens Rige
  • 17/02/2026
  • 11:55
Landbobanken Hvide Sande
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder

Unge mellem 15 og 29 år, som har brug for en hjælpende hånd fra kommunen, skal nu kun henvende sig ét sted.

Hvis et ungt menneske mistrives eller har problemer i livet, er det sjældent en simpel problemstilling, der er i spil – Derfor er løsningerne som regel heller ikke simple.

»Vi ønsker en mere helhedsorienteret indsats for udsatte unge. Mange unge har svært ved at komme godt i gang med uddannelse og job, og vores mål er helt klart at gøre mere, så færre unge står udenfor uddannelse og job,« siger Jens Jensen, der er formand for kommunens Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg.

»For at lykkes med det, laver vi nu rammerne for et endnu tættere samarbejde med kommunens virksomheder og med civilsamfundet, og det glæder jeg mig meget til,« tilføjer han.

Èn dør – én indgang

Ungeindsatsen har siden den 1. januar 2025 arbejdet efter principperne i Ungecentret men fra flere forskellige adresser. Mandag den 23. februar 2026 samles ungeindsatsen så i huset på Tømrervej i Skjern:

»Vi skulle først have bygget huset om, så det passer til det nye formål, og så det er et rart sted at komme for de unge. Vi har arbejdet på at skabe en varm stemning – og det har vi blandt andet gjort ved at genbruge møbler fra andre steder i kommunens bygninger. Brugte møbler giver en anden følelse end helt nye møbler – og samtidig lever det op til tidens forventning om, at vi skal være bæredygtige og begrænse forbruget,« siger Joan Thyregaard, der er leder af Ungecentret.

Ungecentret er ikke et være- eller opholdssted. Det er det sted, man som ung går hen, hvis man står uden uddannelse og job eller har et andet støttebehov. Derfor bliver huset et samlingssted for de tilbud der er til de unge.

Udover de ansatte i Ungecentret kan man også møde medarbejdere fra:

  • Ungdomsskolen, UU og SSP.
  • Bostøtte, Vendepunktet og Myndighed.
  • Rusmiddelcentret.
  • Familierådgivningen og Familiecentret.
  • Kultur og Fritid.

Ungecentret er rammen om kommunens egne afdelinger. Men der er også kontorpladser til samarbejdspartnere, som eksempelvis Huset Venture, FGU, G-Faktor, Montana, og andre, hvis de har brug for det i forbindelse med samtaler med de unge, lige som det vil være muligt for dem at låne lokaler til aktiviteter sammen med de unge.

»Det er dét, vi mener, når vi taler om helhedsorienteret hjælp. Når unge kommer til Ungecentret, vil der ofte være brug for en indsats fra flere sider, og det er ikke sikkert, at den bedste hjælp altid er den, som kommunen kan tilbyde. Når alle kræfter er samlede i Ungecentret, er det vores forventning, at vi bedre kan hjælpe den unge videre i uddannelse, job eller hvad der er brug for,« siger Jens Jensen.

Velkommen


Man behøver ikke have en aftale for at møde op i Ungecentret. Hvis man har brug for hjælp og har spørgsmål til, hvilken hjælp man kan få, dukker man bare op.

»Vi glæder os rigtig meget til at rykke ind i Ungecentret sammen med de andre. Der er mange, som har brug for vores hjælp – og det bliver nemmere for os at komme i kontakt med dem, når vi alle sidder samlede. Det bliver også nemmere for de unge, at de ikke skal rundt flere steder i kommunen for at få den hjælp, de har brug for,« siger Henriette Pirchert, leder af Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern.

I uge 8 flytter medarbejderne ind i Ungecentret. I uge 9 slår det nye center dørene op, og åbningen markeres med sodavand, kaffe, te og snacks til unge og de faste medarbejdere.

»Vi har arbejdet længe på at gøre Ungecentret klar, og nu glæder vi os bare til at åbne dørene for alle,« siger Joan Thyregaard.

Fakta: Ungecenter Ringkøbing-Skjern

Åbningstider for unge uden aftale:

  • Mandag kl. 10.00-17.00
  • Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00-13.30
  • Unge med en aftale kan få tider fra kl. 8.00.
  • Man kan kontakte Ungecentret på telefon 9974 1666 i ovenstående tidsrum plus klokken 10.00-13.30 om fredagen.
  • Senere på året er der officiel åbning af Ungecenter Ringkøbing-Skjern.
  • Læs mere om Ungecentret på kommunens hjemmeside. Hjemmesiden åbner den 23 februar. Du kan se den her: https://www.rksk.dk/borger/ungecenter
  • Fredag den 27. februar er der reception for samarbejdspartnere.

TidligereTidligereKom med ind i kunstnernes værksted og kreative verden Translucense af Niko Tiainen
NæsteNedlæggelse af lokale foreninger sender penge i retning af Hvide Sandes 100 års byjubilæumNæste
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X