I en tid, hvor mange danske bryggerier må dreje nøglen om, går det stik modsat i Hvide Sande. Her trodser det lokale bryghus bryggeri-krisen – for brygmesteren har en plan.

På Auktionsgade 9, i en bygning der engang var et travlt fiskepakhus, brygges der nu øl med sjæl og historie. Hvide Sande Bryghus har skabt en helt unik samlingsplads for både lokale og turister, der nyder håndbrygget øl i bryghusets skænkestue, butik og på den hyggelige terrasse.
Mens mange bryggerier i Danmark lukker på grund af stigende råvare- og energiomkostninger, har Hvide Sande Bryghus fundet en vej frem. De sælger anparter til ølentusiaster, der ønsker at støtte bryggeriet – og det går forrygende.
»Opbakningen har været fantastisk«, fortæller brygmesteren og ejer, Niels Sangill. »Vi har allerede solgt anparter for over 150.000 kroner, og pengene er øremærket til en stor investering i et nyt bryganlæg. Det betyder, at vi kan fortsætte den positive udvikling og sikre, at Hvide Sande også fremover har sit eget bryghus.«
En anpart koster 1.000 kroner, og køberne spænder fra lokale beboere til turister med en passion for specialøl.
Men hvad får man egentlig ud af at eje en del af bryghuset? »Man bliver en del af et unikt fællesskab af ølentusiaster,« siger Niels Sangill. »Og så er der selvfølgelig en række fordele – som eksklusiv adgang til nye øl, før de
rammer markedet, gratis leje af fadølsanlæg ved køb af fadøl samt rabatter på ølsmagninger, rundvisninger og andre arrangementer.«
Øl med rødder i Vestjylland
Hvide Sande Bryghus har et imponerende udvalg af omkring 25 forskellige specialøl – alle inspireret af naturen, havet og den lokale historie. »Vores øl afspejler Vestjyllands sjæl. Fra de rå, kraftige smagsoplevelser til de mere friske og lette varianter – vi brygger med hjertet og forankring i vores lokalsamfund,« fortæller Niels Sangill.
Med et moderne bryganlæg på 1.000 liter og avancerede gæringstanke er bryghuset en vellykket kombination af tradition og nytænkning. Gæster kan opleve bryggeprocessen på nært hold og smage på resultatet – en oplevelse, der gør Hvide Sande Bryghus til noget helt særligt.
Så mens resten af branchen kæmper, beviser Hvide Sande Bryghus, at godt håndværk, stærkt fællesskab og lokalt engagement kan holde et bryghus ikke bare kørende – men i vækst!
BLIV ANPARTSHAVER
Er du klar på at blive en del af vores brygger samfund. Så tilbyder nu muligheden for at købe anparter!
Dette er din chance for at dykke dybere ind i øl-verdenen sammen med os. Som anpartshaver får du adgang til eksklusive fordele som specialrabatter, VIP-nyhedsbreve, og meget mere. Alt du skal gøre er at udfylde en formular med dine info!
Anparts-Formularen finder du her
Vi glæder os til at byde dig velkommen!






