Ringkøbing-Skjern Forsyning planlægger at etablere nye kloakledninger på Nørregade i Hvide Sande. Anlægsarbejdet forventes gennemført i de næste 2 år, fra 2024 til 2026.
I samme ombæring renoverer Ringkøbing-Skjern kommune Nørregade.
Er du interesseret i at høre mere afholder Ringkøbing-Skjern Forsyning og Ringkøbing-Skjern kommune informationsmøde tirsdag den 28. november mellem klokken 17.00 og 18.00 i Klittens Menighedshus på Søndergade 2 i Hvide Sande.
På mødet vil der blive orienteret om det kloakarbejde, der kommer til at foregå på Nørregade, samt de trafik-foranstaltninger der påtænkes etableret i området.
Tilmelding til mødet skal ske senest mandag den 27. november på mailadressen: tilmeld@rsforsyning.dk



