Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Menu
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
lystfiskerguiden

Populistiske Lilleholt støtter op om usaglig mølleannonce

  • Lars Tornsberg
  • 30/06/2016
  • 17:09
  • En kommentar

De sidste par annoncer i Jyllands-Posten, under overskriften »Stop Kystnære Havmøller«, er alligevel blevet for meget for Knud Bjarne Hansen tidligere President for Vestas Towers AS og Havnedirektør for Hvide Sande Havn Steen Davidsen.

Begge tager skarpt afstand fra Annoncen, som de kalder for usaglig og bevist manipulation i både ord og billeder, og påpeger samtidig at teksten er smækfyldt med faktuelle fejl og de håber begge at, trods ministerens støtte (bevist eller ubevist) vil træde i karakter og trække støtten til annoncen tilbage og få debatten tilbage på et sobert og reelt grundlag.

Specielt billede-manipulationen, hvor de kystnære møller ved Vesterhav Syd pludseligt fremtræder helt fortegnet, og som på billedet ser ud til kun at være nogle få kilometer ude fra kysten samt det faktum, at man underskriver på vegne af 40.000 grundejere, uden først at sikre sig, at nu også alle grundejere er enige i det meget politiske budskab »Stop Kystnære Havmøller«.

Men mere overraskende er det, at man har formået at få Energiministeren med på den galej, forklarer Steen Davidsen videre til HvideSande.nu, hvor Lars Chr. Lilleholdt deltager i manipulationen, der har til hensigt at skræmme de møller væk, der både er aftalt, er klimavenlige og som der er god økonomi i, påpeger den vestjyske havnedirektør videre, der syntes at det er overraskende, at ministeren overhovedet er hoppet med på det og at Lilleholt ovenikøbet deler den manipulerende kampagne i det offentlige rum på sin Facebookprofil.

Annoncen hævder at tale på vegne af 40.000 borgere og grundejere, hvilket Knud Bjarne Hansen betegner som grov manipulation, selvom det kun er en fjerdedel af foreningerne der er fra Holmsland, er der flere han har kendskab til i de berørte grundejerforeninger, der slet ikke ønsker at deltage i debatten eller er lodret uenige i budskabet i annoncen. Knud Bjarne Hansen går så vidt til at sige, som andre før ham, at annoncekampagnen tangerer misbrug af bestyrelsesposter i grundejerforeningerne.

»Noget helt andet er,« påpeger Knud Bjarne Hansen, »der er kun ca. 3 til 4.000 fastboende vestjyder på Holmsland Klit, som dagligt arbejder og opholder sig på klitten, og det er derfor svært at tage nogle af sommerhusejernes protester alvorligt, der med udlejning af poolhuse, sjældent selv er på klitten og som ovenikøbet er meget store strømforbrugere, der således blander sig i mølledebatten. Som vestjyder, der bor og lever på Vestkysten må vi vel ret beset selv bestemme og være herrer i eget hus om hvorvidt en Havvindmølle park er til besvær eller ej. Den diskussion tager beboerne sikkert gerne selv,« kommer det bestemt fra den tidligere Vestas mand, der selv er bosiddende i kommunen.

»Vi behøver derfor ikke at blive overløbet af useriøse skræmmekampagner samt uforskammet og uanstændige udsagn, fulgt af billedmanipulation af værste skuffe, og slet ikke i store avisannoncer, der i pris ligger i nærheden af den kvarte million,« hvilket også undre Knud Bjarne Hansen, for flere af de underskrivende grundejerforeninger, som han har kendskab til, deltager ikke økonomisk i annoncen-udgiften.

Men for at sætte tingene i perspektiv, retter Knud Bjarne Hansen folks opmærksomhed på to billeder, der begge omhandler havvindmøller. Det ene fra annoncen (som helt klart er fotoshoppet af annoncens fotograf, uden dog at oplyse hvem der har regnet på det »visuelle resultat« og det andet er et billede som Energistyrelsen har fået visualiseret og beregnet,(4 km fra kysten) med udsigten fra Nørre Lyngvig.) Forskellen er åbenbar for enhver og hvad med troværdigheden. For har man først manipuleret med billedet, kan man så stole på resten af teksten i selv samme annonce.

Kritikken af JP-annoncens ensidige fremstilling af de kystnære havvindmølleparker, kommer ikke fra »hr. hvem som helst,« men er fra tidligere Vestas direktør Knud Bjarne Hansen, der i sin tid var med under Horns Rev 1 Havvindmølleparken og som gennem årene har fået et indgående kendskab til branchen. En branche han stadig er aktiv i og i kraft af dette også henviser til den britiske Scroby Sands Off-shore Wind Park på den engelske Østkyst, hvor man på billedet kan se afstanden til land kun er 2,5 til 4 kilometer. Et billede der kan sætte de »fotoshoppet« billeder list i perspektiv.

Opfordringen til Energiministeren, om at trække sin støtte til annoncen »Stop Kystnære Havmøller« tilbage og dermed få diskussionen tilbage på et sobert og reelt grundlag, kommer samstemmende fra både Steen Davidsen og Knud Bjarne Hansen.

HvideSande.nu

 

TidligereTidligereAbelines Gaard inviterer til sangaften
NæsteAlsangsaften, Sange for alle ”Natur- og sangglæde” Helligåndskirken HVIDE SANDENæste

1 kommentar til “Populistiske Lilleholt støtter op om usaglig mølleannonce”

  1. Tonny Lemqvist
    2. juli 2016 kl. 13:05

    Jeg mener disse Kystnære møller bør placeres fra Tuborg havn og Nordover op forbi Rungsted og Vedbæk. Så ændrer holdningen sig helt automatisk til dette.
    Det vil blive en langtrukken katastrofe at sætte så store Møller op langs kysten hen til Søndervig. Det er mere end nok med de 3, som er sat op allerede, og spolerer udsigten vestud fra den anden side af fjorden. Sæt dem ud til de andre på Horns rev , som allerede har hele beredskabet og logistikken på plads. Jeg forstår ikke man har så travlt med at ødelægge vores kyst på grund af ussel mammon, som formentlig ikke engang falder i hænderne på HV. Sande havn alifgevel. Når nu der er så uendeligt meget plads ude i havet. Kønne er de ihvertfald ikke i mit optik, og det er nu engang min holdning til det. Lad os snakkes ved igen når vi kan gemme strømmen fra alle disse møller til dagen efter når det ikke blæser, så har de min støtte. Og ikke før.

    Svar

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
lystfiskerguiden
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X