I Ringkøbing-Skjern har nyt tiltag for at hjælpe børn med skolevægring hurtigt båret frugt. Tiltaget indeholder blandt andet fysisk fremmøde, hjemmebesøg og kortspillet UNO. X-klassen har kun eksisteret i to år, men tilbuddet er allerede en succes.
Børn, som i længere perioder ikke har kunnet deltage i skolens fællesskaber, kan nu både gå til afgangsprøver, deltage i et spil UNO, selv gå ind i skolen, selv logge på computeren derhjemme og deltage i undervisning – og meget meget mere.
»Det er en almen klasse, hvor vi arbejder hen imod, at man afslutter folkeskolen med afgangsprøverne. Fagligheden er vigtig, men når de begynder her, er hovedmålet elevens skoleglæde og trivsel. For når der er stabilitet omkring dem, så trækker eleverne også af på det det faglige,« siger Lotte Kemp, som er afdelingsleder for X-klassen, der fysisk hører hjemme på Ringkøbing Skole, afdeling Rindum, men som har elever fra hele kommunen.
Som i alle andre kommuner har man også i Ringkøbing-Skjern de seneste år oplevet, at flere børn ikke kommer i skole. De bøvler med skolefravær og har svært ved at deltage i det børneliv, forældre og alle andre ønsker for dem. Det resulterer i mange tilfælde i isolation og et fagligt niveau, der stagnerer – og det giver anledning til bekymring hos både forældre, elever, lærere og forvaltning.
»Kort før sommerferien i 2024 blev jeg ringet op af forvaltningen, der spurgte, om vi ville være med til at finde en løsning, der kunne hjælpe nogle af de her børn. Det ville vi selvfølgelig gerne,« siger Lotte Kemp.
Den 1. august 2024 var den første elev indskrevet.
»Børnene var der jo. De var klar til et nyt skoletilbud,« siger Lotte Kemp.
Og så gik hun ellers i gang. X-klassen begyndte som et tilbud til udskolingen, men det viste sig hurtigt, at mønsteret med ikke at komme i skole begyndte tidligere, så inden længe blev tilbuddet udvidet til også at gælde 5. og 6. klasse. Der blev ansat to pædagoger og to lærere til klassen, og det er dé voksne, som eleverne møder. Genkendelse, relationer og tryghed er afgørende for, at målgruppen trives.
Så er der også indretningen af de to klasselokaler:
Der er individuelle arbejdspladser med afskærmning, så eleverne kan sidde i fred og fordybelse. Hvert lokale har et fælles bord, der blandt andet bruges til fælles undervisning, UNO og andre spil, hyggelige aktiviteter og hvad der ellers er stemning for. Der er også bløde møbler, pynteting og planter i klasselokalerne, så det mere klassiske klasselokale-look er brudt op.
Anderledes skoledag
Skoledagen/skoleskemaet i X-klassen er indrettet anderledes end det ellers kendte. Mødetiden er forskudt fra de andre elevers på skolen, så eleverne i X-klassen kan gå ind i klassen i ro og fred uden at skulle forholde sig til de mange elever på skolen. Over alt i klassens lokaler er der tydelige billeder af dagens forløb. Det anbefales, at man deltager fysisk i skoledagen, men er det ind i mellem ikke muligt, må man i stedet gerne deltage online. Hvis eleven er utryg ved at begynde i en klasse med nye mennesker, kommer en af pædagogerne gerne hjem til eleven, så de kan lære hinanden at kende. Det kan være, de spiller fodbold, i haven, er ude ved hesten, bager kage, spiller Fortnite eller hvad der er nødvendigt for at »møde« barnet.
»Vi begynder på den enkeltes niveau og tager den tid, det tager for at lære barnet at kende. Når vi så har fået bygget en god relation, er der ikke lang vej til, at barnet har lyst til at deltage i undervisning i et eller andet omfang,« siger Josephine Åkerstrøm Kristensen, specialpædagog.
Som sagt er X-klassen for børn fra hele kommunen, selvom klassen fysisk befinder sig i Ringkøbing.
»Det her lykkes, fordi vi har en forvaltning, der er med på at afprøve nye veje, som tør teste nye ideer og udfordre rammerne. Sammen prioriterer vi både lokaler og personale til det her., og forvaltningen følger projektet og besøger os for at følge op på, hvordan det går,« siger Lotte Kemp og fortsætter. »Vi er for eksempel ikke et visiteret tilbud. Man skal ikke nødvendigvis medbringe en udredning eller have bestemte diagnoser for at kunne gå i X-klassen. Vi vurderer det enkelte barns behov, og hvis vedkommende er i vores målgruppe, er vejen til opstart i klassen kort.«
Hun ser netop fleksibiliteten som en af grundene til succesen:
»Vi er efterhånden skarpe på vores målgruppe, og ved at vi er dét, kan vi lykkes med at skabe stabilitet og mod til mere hos elever,« siger hun.
Hvordan kommer man i betragtning til X-klassen?
Når en lærer oplever, at en elev pludselig ikke længere er i skole, vil vedkommende typisk kigge nærmere på sagen, tale med eleven, med forældrene og med skolen. Måske når de frem til, at X-klassen kan være relevant. Skolen kontakter så forvaltningen, som sammen med Lotte Kemp vurderer, om X-klassen og eleven er et godt match – hvis det er tilfældet, kan eleven hurtigt blive en del af x-klassen.
»Det kan også være, at familien er derhjemme med et barn, som ikke vil i skole. De ved måske ikke, hvad de skal gøre og kontakter så forvaltningen, som så kontakter os. Men det er ikke en lang sagsgang. Vi er klar til at tage imod nye børn løbende,« siger Lotte Kemp.
Og hvorfor er det, at det der UNO fylder så meget? Jo, det gør det, fordi det i X-klassen har vist sig, at det kendte kortspil er en fantastisk ice breaker og bindeled i relationerne eleverne imellem og med de voksne; et spil UNO er altid garant for en god stund med grin og fællesskab:
»Det er fantastisk at mærke elevernes udvikling. Vi har oplevet elever, som i begyndelsen måske slet ikke havde lyst til at være i klassen, men som pludseligt får lyst til at sætte sig hen til bordet for at spille UNO. Et simpelt spil, som kan skabe overskud til en form for fællesskab,« siger Josephine Åkerstrøm Kristensen.
