Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Menu
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission

WATERZ : Europas bedste windsurfere sætter kurs mod Hvide Sande

WATERZ : Europas bedste windsurfere sætter kurs mod Hvide Sande
  • HvideSandeNU
  • 24/08/2026
  • 12:22
Landbobanken Hvide Sande
Landbobanken Hvide Sande

Hvide Sande bliver vært for EM i windsurf slalom og markerer sig igen som destination for windsurfing på internationalt niveau.

Vestkystens vind og bølger bliver den naturlige arena, når Hvide Sande til september danner ramme om IFCA European Slalom Championship 2026. Mesterskabet afvikles i forbindelse med WATERZ Festival og samler internationale windsurfere til flere dages konkurrence på Ringkøbing Fjord.

Den lokale arrangør er WATERZ, som gennem årene har opbygget stor erfaring med internationale windsurfing- og vandsportsevents i Hvide Sande. Med EM’et føjer WATERZ endnu et internationalt mesterskab til rækken af konkurrencer, der har bragt nogle af sportens største profiler til den lille vestjyske by ved Vesterhavet.
– Hvide Sande har nogle helt særlige rammer for international windsurfing. Vi har vinden, vandet og naturen lige uden for døren – men vi har også et stærkt lokalt engagement og mange års erfaring med at skabe events, hvor både atleter og publikum får en god oplevelse. Det er vi utrolig stolte af, siger Katrine Kock Frandsen, projektleder i WATERZ.
Sport i verdensklasse hører også hjemme uden for de største byer

For Sport Event Denmark er EM’et et godt eksempel på, hvordan internationale sportsevents kan skabe værdi ved at blive afviklet dér, hvor sporten og naturen passer sammen.
– Da vandsportsfestivalen WATERZ blev skabt, var ideen at hylde naturen og de helt særlige kræfter, der kendetegner den danske vestkyst. Det er stadig hjertet i festivalen i dag. Samtidig danner WATERZ ramme om internationale sportsevents, der tiltrækker både atleter og gæster fra nær og fjern. ICFA EM Windsurfing Slalom 2026 er et stærkt eksempel på, hvordan natur, fællesskab og international elitesport kan gå hånd i hånd. For Sport Event Denmark er det vigtigt, at internationale events ikke kun afvikles i de største byer, men dér, hvor sporten hører hjemme, siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.

Han fremhæver samtidig Hvide Sande som et sted, hvor naturen selv er en del af arenaen.
– Hvide Sande er et sted, hvor naturen sætter dagsordenen. Havet, vinden og klitterne er selve arenaen. Derfor giver det god mening, at nogle af Europas bedste windsurfere samles netop her side om side med de mange aktiviteter, som gør WATERZ til en folkefest for hele familien, siger Lars Lundov.

Endnu et internationalt event til Hvide Sande

WATERZ har gennem årene lagt vand til en lang række internationale konkurrencer og har etableret sig som en erfaren arrangør af vandsportsevents. Det internationale EM føjer sig derfor til en efterhånden lang række af konkurrencer, som har givet Hvide Sande en plads på det internationale vandsports-landkort.

For Katrine Kock Frandsen er det netop kombinationen af de internationale konkurrencer og den lokale forankring, der gør WATERZ til noget særligt.
– Vi er en lille by, men vi har efterhånden rigtig meget erfaring med at være værter for store internationale konkurrencer, blandt andet med støtte fra Sport Event Denmark. Det er en kæmpe styrke, at vi både har de naturlige forhold og et lokalt fællesskab, der bakker op. Når de internationale atleter kommer til Hvide Sande, kan de mærke, at de er kommet til et sted, hvor man virkelig brænder for sporten og for at skabe gode oplevelser, siger hun.

IFCA European Slalom Championship 2026 afvikles som en del af WATERZ Festival i Hvide Sande. Mesterskabet bliver dermed både en sportslig begivenhed for de deltagende windsurfere og en oplevelse for publikum, der kan komme helt tæt på den spektakulære sport.

FAKTA
IFCA European Slalom Championship 2026 afvikles i Hvide Sande i forbindelse med WATERZ Festival 4.-12. september.
Blandt deltagerne er danske Rasmus Bjørch, Kasper Thrane og Victor Schulz-Jakobsen.
Eventet arrangeres af WATERZ, Sport Event Denmark og Ringkøbing-Skjern Kommune.

Om WATERZ
WATERZ er en årligt tilbagevendende vandsportsfestival i Hvide Sande, der samler internationale konkurrencer, vandsport, aktiviteter og oplevelser for både lokale og besøgende. Festivalen har siden 2015 været vært for internationale windsurfing- og vandsportsevents.

TidligereTidligereTak for indsatsen på strandene: En hæsblæsende badesæson 2026 er ved vejs ende
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X