OPDATERET:
Dmi skriver følgende fredag morgen kl 05:20
Et lavtryk ligger her til morgen lige øst for Oslo og bevæger sig de kommende timer videre mod nordøst, mens en højtryksryg over Nordsøen bevæger sig ind over landet og langsomt stablisere vejret.
Det tegner fortsat til en blæsende dag og vinden vil her i morgen- og formiddagstimerne øges så vi får en hård vind til kuling fra vest og nordvest (13 til 15 m/s) ved kysterne stedvis op til hård kuling (18 m/s), og med vindstød op til stormstyrke (22 til 25 m/s) flere steder. De højeste vindstyrker vil forekomme på lavtrykkes vest- og sydside, og derfor er især kystregionen i Nordvestjylland udsat. Her vil der forekomme middelvinde af stormende kuling (20-23 m/s) fra nordvest med vindstød op til stærk storm (28-30 m/s) et par timer her til formiddag.
Den kraftigste vind vil dog være forholdsvis kortvarig (ca. 1-4 timer) grundet lavtrykkets hurtige bevægelse, og allerede i løbet af eftermiddag vil vinden igen begynde at aftage vestfra.
Vi overvåger vejrsituationen og opdaterer ved væsentlige ændringer.
Siger vagtchef Anja Bodholdt
Fredag byder på en frisk vind fra morgenstunden.
DMI forventer stormende kuling på 20-23 m/s fra nordvest, med vindstød af stormstyrke, 25-30 m/s i tidsrummet: kl. 06:00 til 14:00
DMI skriver følgende:
Blæsende fredag, især over den nordvestlige del af landet.
Et lavtryk under 980 hPa, der her til morgen ligger i nordvestlige Nordsø bevæger sig det kommende døgn mod øst og forventes i nat at passere lige nord om Danmark.
De seneste prognoser indikerer, at der fra fredag morgen på lavtrykkes vest- og sydside og især i kysteregionen i Nordvestjylland kan forekomme middelvinde af stormende kuling 20-23 m/s fra nordvest med vindstød op til stærk storm 28-30 m/s. I resten af landet vil det også komme til at blæse kraftigt senere på dagen – flere steder kan der forekomme hård kuling 15-18 m/s i middelvind med vindstød af stormstyrke ca. 25 m/s.
Den kraftigste vind vil dog være forholdsvis kortvarig ca. 1-4 timer grundet lavtrykkets hurtige bevægelse.
Vil overvåger vejrsituationen og opdater ved væsentlige ændringer.
Vagtchef Steen Rasmussen, d. 7/3 kl.10:15