Den 24. september 2026 afholdes der virksomhedsmesse for elever og forældre i 7.-9. klasse fra Hvide Sande Skole. Det løber af stablen mellem klokken 18.30 og 20.00 på Beddingsvej 2 på Hvide Sande Shipyard. Her vil eleverne få mulighed for at blive meget klogere på uddannelses- og jobmulighederne i Hvide Sande.
Skolen og lokale virksomheder har lagt sig i selen for at give de unge en spændende aften, hvor de vil blive præsenteret for de mange forskellige muligheder for uddannelse og job, der findes lige her i Hvide Sande. Målet er at give indsigt i de mange jobs der findes lokalt, både når det drejer sig om fritidsarbejde efter skole eller lærepladser efter grundskolen.
Eleverne vil også høre om mulighederne for en fremtidig karrierevej i byens mange forretninger og virksomheder efter de har været på gymnasiet eller har læst videre uden for kommunen.
Onsdag den 24. september vil en række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stille op med en repræsentant på deres stande, hvor de hver især vil informere om de muligheder de unge gives.
Deltagerne indtil videre er:
- AS:SCAN
- Corell Flow
- Davai AS
- EDC
- Esmark Feriehusudlejning A/S
- Hjemmeplejen
- Huset
- Hvide Sande Bageri
- Klittens Tømrer
- Kop&Kande
- PJP
- Fjordglimt
- Ringkøbing Fjord Museer
- Sausai Aps
- Seasight Group
- SPAR Hvide Sande
- Vattenfall
- Vest-El
- North Sea College
- UCH
- UCRS EUD & EUX business
- UCRS EUX
- UCRS Skjern Tekniske Skole
Skoleleder Tom Arnt Thorup står for velkomsttalen, hvorefter 2 nyuddannede unge fra lokalområdet fortæller om deres oplevelser med at uddanne sig i Hvide Sande.
Alle virksomheder vil så præsentere sig kort, og fortælle hvilke uddannelser og jobs de kan tilbyde. Så er der tid til at besøge standene og afslutningsvis findes vinderne fra konkurrencen ved lodtrækning.
Undervejs på virksomhedsmessen vil der være rig mulighed for at nyde en kop varm kaffe med kage eller en sodavand for elever og forældre, mens man udforsker standene og taler med de forskellige udstillere. Derudover har arrangørerne en række spændende aktiviteter samt en konkurrence, hvor man har chancen for at vinde flere fine præmier. Det bliver en sjov og lærerig aften, hvor man kan udforske, lære og måske ovenikøbet vinde!
Håbet er, at så stort et antal unge og forældre vil få glæde af denne unikke mulighed, for på tæt hold, at få information om uddannelses- og jobmulighederne her i Hvide Sande!
Vi håber det bliver en rigtig god aften, hvor også andre med nysgerrighed inden for området er velkomne!






