Virksomhederne i Hvide Sande er helt enige i vigtigheden af, at strandene omkring Hvide Sande fremstår rengjorte og indbydende overfor brugerne.
Derfor sponsorerer de også den kommende strandrensning, der foregår lørdag den 30. marts kl. 10.00 til 12.00.
Der er Fish’n’Chips fra Nordsø Fisk i Hvide Sande, til de første 100 deltagere, mens Spar sponsorerer drikkevarerne.
»Strandrensningen er den første ud af en række rensninger året igennem, og vi er rigtigt glade for, at de lokale virksomheder på den her måde er med til at gøre arrangementet ekstra hyggeligt,« understreger Katrine Kock Frandsen, der fra flere tidligere deltagere, ved at kombinationen af »En god Sag« og en frisk travetur ved havet, er et godt mix, når der skal strandrenses. Derfor glæder hun sig også til at se rigtigt mange frivillige til strandrensningen, der starter ud fra Tungevej nr. 8.
[yuzo_related]
Så kom og vær med til at rydde stranden for affald, der netop nu efter vinterens storme, flyder med plastik og affald i alle afskygninger. Giv´ en hånd med, så stranden igen kommer til at vise sig fra sin bedste side, indbydende og ikke mindst ren.
Waterz sørger for poser til affald – så klæd jer på efter vejret og deltag i en hyggelig lørdag formiddag fra 10.00 til 12.00 den 30. marts 2019 – Vel mødt!
Kilde: Waterz







