Rejselivet bliver nu lidt nemmere for alle borgere. Den nye app RejseBillet, lanceret af Rejsekort og Rejseplan, giver mulighed for at købe enkeltbilletter og pendlerkort direkte på mobilen – uanset om man tager bussen til Hvide Sande, toget til Herning eller en længere tur mod Aarhus og København.
Med appen kan lokale borgere købe:
- Enkeltbilletter på bus, tog og letbane.
- Pendlerkort, både til faste daglige rejser og fleksible løsninger som Pendler20, der gælder på 20 dage inden for 60 dage.
- Tillægsprodukter, som f.eks. cykelbillet til metro eller ekstra zoner.
- Klik her og kom godt i gang med at bruge Rejsebillet
For mange betyder det, at man nu slipper for at bruge fysiske Rejsekort, og samtidig bliver det nemmere at kombinere forskellige transportformer i én rejse. Nu kan man købe billetter på mobilen, uden at tænke på zoner eller kortsaldo – hvilket virkelig er praktisk for dem, der pendler til arbejde eller skole.
Appen Rejsebillet (læs mere her) dækker hele Danmark, men for borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune er gevinsten især fleksibilitet og hurtig adgang til billetter, både til daglige pendlerture og weekendture i resten af landet.
RejseBillet kan hentes gratis i App Store og Google Play, og fungerer sideløbende med det eksisterende Rejsekort.






