Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
lystfiskerguiden

Ny norsk el-færge Helhøy ankommet til Hvide Sande Shipyard

Mandag morgen den 14. juli 2025 blev en nybygget el-færge trukket sikkert gennem kammerslusen i Hvide Sande – en manøvre der krævede præcis timing og godt samarbejde. Færgen, der er bestilt af det norske færgerederi Torghatten Nord, skal nu færdiggøres ved Hvide Sande Shipyard, hvor den klargøres til sin fremtidige sejlads i det barske arktiske farvand omkring Tromsø. foto: Hvide Sande Havm
  • Lars Tornsberg
  • 15/07/2025
  • 11:55
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder

Mandag morgen den 14. juli 2025 blev en nybygget el-færge trukket sikkert gennem kammerslusen i Hvide Sande – en manøvre der krævede præcis timing og godt samarbejde. Færgen, der er bestilt af det norske færgerederi Torghatten Nord, skal nu færdiggøres ved Hvide Sande Shipyard, hvor den klargøres til sin fremtidige sejlads i det barske arktiske farvand omkring Tromsø.

Redningsstationen i Hvide Sande deltog i den teknisk krævende operation med at trække færgen gennem slusen. På grund af skibets størrelse og dybgang skulle passagen gennemføres præcis i det øjeblik, hvor vandstanden i fjorden og Vesterhavet var ens.


»Det krævede præcis timing og tæt koordination, men alt forløb planmæssigt. Vejret var med os, og opgaven blev løst uden problemer,« fortæller redningsstationens mandskab.

Med en længde på 49,9 meter og en bredde på 14,2 meter er færgen designet til at sejle helt elektrisk og skal kunne medtage 30 biler og op til 149 passagerer. Det er værftets 20. passagerfærge, og endnu et vidnesbyrd om Hvide Sande Shipyards position som en solid aktør inden for grøn skibsbygning.


»Det er en stor dag for os – både fordi det er en teknisk kompleks opgave at sluse så stor en nybygning ind, og fordi det understreger, at vi i Hvide Sande spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling af færgefarten i Norden,« kommer det i en kommentar fra Hvide Sande Shipyard.

Færdiggøres lokalt – bygget internationalt
Skroget er bygget hos Montex Shipyard i Gdansk, Polen, men al aptering, udstyr og slutmontage foregår nu i Østhavnen i Hvide Sande. Færgen er planlagt leveret i start april 2026 og skal herefter indsættes i Tromsø-området, nord for Polarcirklen.

Færgen er en del af Torghatten Nords igangværende modernisering af flåden, hvor rederiet satser på bæredygtige løsninger som hybrid- og brintdrift. To hydrogenfærger er allerede bestilt til ruten mellem Bodø og Lofoten – en kontrakt med en samlet værdi på 4,9 mia. norske kroner. Den første forventes at sejle fra oktober 2025.

Grøn teknologi og norsk design
Færgen er designet af The Norwegian Ship Design Company og udstyres med moderne elektriske fremdriftssystemer fra Schottel, herunder azimuth-thrustere og Integrated Automation System fra SEAM. Det skal sikre høj driftssikkerhed og lavt CO₂-aftryk i en af Norges mest krævende sejlregioner.

Fakta:

  • Skib: Fuld-elektrisk færge til Torghatten Nord
  • Længde/Bredde: 49,9 m / 14,2 m
  • Kapacitet: 30 biler, 149 passagerer
  • Byggested skrog: Montex Shipyard, Polen
  • Færdiggøres hos: Hvide Sande Shipyard
  • Levering: forventet Start april 2026
  • Sejlområde: Tromsø, Norge

Se videoen fra slusepassagen her. 

TidligereTidligerePas på indbrudstyven – særligt i ferien
NæsteGratis levering af børnetøj til Hvide SandeNæste
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
lystfiskerguiden
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X