Hjem » Erhverv » Massiv opbakning lokalt til vandsportsplaner i Hvide Sande
Det står klart efter flere lokales opbakning til Masterplanen for videreudviklingen af WATERZ Festivalen - fotograf: Brian Engblad

Massiv opbakning lokalt til vandsportsplaner i Hvide Sande

Planerne om at opbygge Nordens største vandsportscenter i Hvide Sande med tilhørende uddannelser, yderligere udvikling af Ringkøbing Fjord og Vestkysten som turistdestination og styrkelse af bosætningen i området, nyder stor opbakning.

Det står klart efter flere lokales opbakning til Masterplanen for videreudviklingen af WATERZ Festivalen. Som har fået følgende kommentar med på vejen af borgmester Hans Østergaard, »WATERZ og VM i Windsurf Slalom er med til at sætte Ringkøbing Skjern Kommune,m ikke blot på Danmarks- men også Verdenskortet og det er vigtigt i forhold til at tiltrække flere turister, også uden for sæsonen. Derfor er det også glædeligt, at det lokale erhvervsliv sammen med kommunen er med til at løfte den opgave, der ligger i at skabe de økonomiske rammer for, at denne type arrangementer kan gennemføres.

Det er salgsdirektør Thomas Sørensen fra Esmark Feriehusudlejning fuldstændigt enig i og siger følgende, »Waterz kan ikke måles som en her og nu indtægt, men vi skal i stedet tænke det ind som en langsigtet investering. Både for flere turister, men også for dygtige medarbejdere, der flytter hertil grundet vandsporten. Kigger vi på vores egen branche, burde alle udlejningsbureauer støtte op omkring WATERZ. Det er ærgerlig, at de ikke på samme måde kan tænke langsigtet,« konkluderer salgsdirektøren fra Esmark Feriehusudlejning.

Formand Jørgen Iversen fra Holmsland Klit Turistforening, bakker også op omkring WATERZ. »Hvis vi skal udvide vores sæson, skal vi tilbyde noget, man ikke har andre steder. WATERZ satser på vandsport i bred forstand, og det er der ikke andre destinationer, der gør på Vestkysten. Vi skal skabe unikke rammer om unikke oplevelser for så kommer gæsterne. Jeg kan sagtens se, at vi kan udvikle vandsports-turismen hånd i hånd med den mere traditionelle turisme. Vandsport kan tilføre oplevelsen af, at være på ferie i vores område, som noget ekstra for hele familien,« understreger Jørgen Iversen.

Opbakningen lokalt omkring WATERZ gør Projektleder Katrine Frandsen glad, men det er klart, at der altid er plads til flere sponsorer. Jo flere penge, jo mere udvikling, siger hun.

Masterplan skal udstikke fremtiden

Den bøn er nået Rådhuset i Ringkøbing og her håber Borgmester Hans Østergaard (V) på, at WATERZ fortsætter sin positive udvikling og det er da også baggrunden for, at byrådet i Ringkøbing Skjern Kommune netop har besluttet at forlænge støtten til udviklingen af WATERZ med godt 2.6 mio. kroner over de kommende tre år. Han siger videre, »den masterplan, der er lavet for udviklingen af WATERZ, og som indeholder en lang række tiltag, der dels skal styrke vandsports-turismen, men også bosætningen, peger i den helt rigtige retning. Det er også baggrunden for, at vi er positive overfor at tage hul på diskussionen, hvorledes vi i tæt samarbejde med erhvervslivet, fonde, professionelle aktører, uddannelser og hele vandsportsmiljøet kan udvikle hele Ringkøbing Fjord-området samt dele af vores kystlinje ved Vesterhavet, til Nordens førende vandsportssted,« understreger Borgmesteren.

WATERZ gavner hele kommunen
WATERZ Festivalen er vokset eksplosivt siden starten i 2010, og tiltrækker i dag flere end 800 deltagere fra ind- og udland. Festivalen, hvor der afvikles to DM runder indenfor surf og kitesurf – afholdes nu i denne weekend i Hvide Sande, og direkte i forlængelse heraf afholdes VM i Windsurf Slalom, der slutter med kåring af nye verdensmestre blandt kvinderne og mændene fredag.

kilde: WATERZ

Kommentar

kommentarer

Læs også

Julekoncert i Haurvig kirke!

Ingen jul uden messingklang og julesang. ELM-koret fra Skjern og Skjern Messing Kvintet gæster igen …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *