21-årige Linda Katrine Holst Kjeldsen – den danske deltager i bagernes konkurrence ved WorldSkills 2019 i Kazan, Rusland – har tid til at gå rundt og heppe på landsholdskammerater de sidste to dage af VM.
Med 21 deltagere i bagernes konkurrence var denne opdelt af hensyn til kapaciteten på konkurrencestanden Dermed fik alle to lange dage til VM-præstationen.
Linda var på hold 1 og har derfor afsluttet sin del af VM. Men lige som resten af det danske landshold må hun vente til afslutningsceremonien tirsdag aften, før hun kender resultatet.
I lære i Hvide Sande
Linda er fra Tistrup ved Varde, hun er i lære i Hvide Sande Bageri, og EUX-elev fra UCH i Holstebro.
TV-klip fra Lindas konkurrence og afslutningen, hvor de danske tilskuere og Lindas familie “klapper hende ud” kan downloades til fri afbenyttelse her:
Hen imod slutningen af filmen får Linda Holst Kjeldsen en krammer af den danske WorldSkills-dommer for bagerne, faglærer Lars Jacobsen fra UCH.