Vattenfall’s Horns Rev 3 Havmøllepark står nu klar til den officielle indvielse torsdag den 22. august 2019, når HKH Kronprins Frederik i følge med Statsminister Mette Frederiksen og Klima, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen samt inviterede gæster møder op til indvielsen i Hvide Sande.
Det helt store øjeblik bliver klokken 13.30, når fire elever fra 5A på Hvide Sande Skole, sammen med Kronprinsen sætter Horns Rev 3 Havmølleparken i gang.
Arrangementet starter med en reception klokken 12.00 til 13.00 hvor administrerende direktør for Vattenfall Magnus Hall byder velkommen efterfulgt af taler af Statsministeren og Energiministeren m.fl. Derefter indvier Kronprinsen sammen med elever fra Hvide Sande Skole Horns Rev 3 Havvindmølleparken.
Efterfølgende vil kronprisen med følge besøge servicebåden og senere med helikopter tage turen ud omkring Horns Rev 3 og fra luften besigtige de 49 havmøller der nu lystigt producerer strøm til hvad der svarer til 425.000 danske husstandes årlige forbrug. (407 MW)
For publikum vil der være flere parkeringsmuligheder (se kort nedenfor)
- NordHavnen
- Fiskeriets Hus
- Blåtårn
- Mamrelund
- Tungevej
Der vil være særligt gode udsigtspladser for Publikum her:
- Otto Pedersvej vil være spærret for trafik under hele arrangementet. Undtaget er dog VIP gæster, der kan parkere deres biler i den lukkede indhegning på Otto Pedersvej. Det vil være muligt for interesserede, at få et kig ind i området, hvor »knappen trykkes ned« af kronprinsen og eleverne, fra et område rundt Café Gaflen og over til kaj 36 ved »Jeppes pier«. Hele kaj 33 ved redningsbåden »Emile Robin« er spærret af for offentligheden.
- Ud for Kommandobroen og Café Marina Området vil være spærret af for trafik under hele arrangementet. Men der vil være mulighed for publikum, at se med når HKH Kronprisen klokken 13.30 går turen fra receptionen og indvielses-ceremonien ved Otto Pedersvej og langs kajen ved Kommandobroen og videre rundt forbi Café Marina, for at besigtige én af Vattenfalls servicebåde, der ligger ved kaj 30 »Honnørkajen« øst for Isværket. Parkeringspladsen her er spærret af for biler, og istedet inddraget som publikumsareal samt et afspærret område specielt beregnet til indbudte fotografer og presse.
- Ved området langs Auktionshallen og videre over til Helikopter-Kaj ved kaj 11 og 12, (Aarhus Kajen) er der også mulighed for at se med, når HKH Kronprinsen efter klokken 14.00, går videre fra Honnørkajen ved Isværket og videre forbi Auktionshallen og rundt til Helikopter-kajen, hvorfra de flyver ud omkring Horns Rev 3 Havmølleparken og retur.
Overhold venligst afspærringerne og følg ellers Politiet’s anvisninger, så den store indvielses-ceremoni kan forløbe så gnidningsløst og problemfrit som overhovedet muligt.
En begivenhedsrig dag for Hvide Sande, der på den måde og i mere end én forstand, kommer i mediernes søgelys og på Danmarkskortet.