Traditionen med Julehygge for børnehavens børn, forældre og bedsteforældre arrangeret af Støtteforeningen og personalet i Klittens Børnehus var også i år en julehjertelig oplevelse! I 2 glade timer var der gode muligheder for at klippe-klistre bl.a. rensdyr og engle, mærke duften af gran i juledekorationsværkstedet, smage på æbleskiver … og møde Julemanden! Han var god for en snak om julegaver – og så havde han lidt sødt med til børnene. Alt i alt et par timer med essensen af julehygge – som kan tilpasses den enkelte families tid og behov.
Til dem, der gerne ville løbe julen i gang med overraskelser, var den store tombola åben. Pakker var der mange af, store og små – bløde og hårde. Fra Støtteforening og personale sendes en kæmpe julevarm tak til byens butikker og håndværkere, der velvilligt støttede arrangementet!
Dette årlige arrangement handler først og fremmest om at markere den glade opstart af julemåneden og mødet mellem familierne. Men man skulle da være et skarn, hvis man ikke får et stort julemands-smil på, når Støtteforeningen gør resultatet op sidst på aftenen. Overskuddet fra salg af lodder i tombolaen og salg af æbleskiver går nemlig til mange gode oplevelser i børnehøjde.
I år har Støtteforeningens indsats bl.a. bidraget til indkøb af legetøj, en teaterforestilling og udflugter (Spejderhytten i Gl. Sogn for de mindste og Bork Legeland for de største). Spændende hvad det bliver til i 2018!