Selvom Påsken er dén kristne højtid, som kan spores længst tilbage i tiden, kan det åbenbart stadig skabe forvirring og diskussion om hvornår den egentlig falder på året.
I modsætning til en anden af kristendommens højtider, julen, som falder på samme dato hvert år, er det anderledes fat med Påsken. Nogle år falder den tidligt og andre år sent, og aldrig på samme dato to år i træk.
Videnskab.dk har dykket ned i spørgsmålet, om hvorfor Påsken falder på forskellige datoer fra år til år. De har spurgt ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet, og fået følgende svar:
»Påsken falder altid på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.« Denne lære blev besluttet på det berømte kirkemøde i Nikæa (nuværende Iznik i Tyrkiet) i år 325 af den romerske kejser, Konstantin Den Store. Samtidig besluttede man også på mødet, at forårsjævndøgnet altid skulle falde den 21. marts.
Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator. Her er nat og dag astronomisk set omtrent lige lange overalt på jorden. Men sådan forholder det sig heller ikke, for forårsjævndøgnet falder ikke altid samme dag, for i år og de næste mange år er det for eksempel den 20. marts, der har lige lange mørke timer som lyse timer.
Her opstår problemerne, for i år kommer fuldmånen til den 21. marts, den når altså ikke at stå op før forårsjævndøgnets vedtagne dato den 21. marts og må derfor tage næste måne med i beregningen, hvorefter påsken falder den 21. april i år.
Derfor kan man sige, at påsken i år falder på et forkert tidspunkt. Det skulle have været den 24. marts, hvis man følger reglen om at Påsken altid falder på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Naturen siger 24. marts, men kalenderen siger 21. april.
kilde: Videnskab.dk og netspirit.dk
