
EU-Kommissionen vil ophæve forbud mod nye biler med forbrændingsmotor, som de ellers besluttede det skulle være slut med i 2022, at nye biler og varevogne, der sælges i EU, fra 2035 ikke længere må udlede klimaskadelig kuldioxid / CO2.
Så selvom salget af elbiler stiger i Europa, vil EU-Kommissionen alligevel give plads til de traditionelle fossil-forbrugende biler.
Det skal således fortsat være muligt at købe biler med en traditionel forbrændingsmotor efter 2035.
Det foreslår EU-Kommissionen ifølge Policywatch.dk
Selv om salget af elbiler stiger i Europa, lægger EU-Kommissionen nu op til, at der fortsat skal være plads til biler, der kører på benzin og diesel.
Det skal altså også efter 2035 stadig kunne være muligt at købe nye biler med traditionel forbrændingsmotor. Forslaget kommer efter pres fra bilproducenter – blandt andet i Tyskland – som er ramt af hård konkurrence og faldende indtjening.
Ifølge EU-Kommissionens næstformand Stéphane Séjourné er forslaget en »livline« til den europæiske bilindustri.
»Vi trækker i alle de håndtag, vi har til rådighed,« siger hun. »Sammen udgør disse foranstaltninger vores forpligtelse til at genoprette Europas industrielle førerposition og samtidig lede den globale klimaomstilling,« forklarer Stéphane Séjourné.
Forslaget vil i praksis betyde, at hybridbiler og biler med forbrændingsmotor kan få lov at fortsætte længere i Europa – også efter 2035.
EU besluttede ellers i 2022, at nye biler og varevogne, der sælges i EU, fra 2035 ikke længere må udlede klimaskadelig kuldioxid. Det blev af mange opfattet som et reelt farvel til nye benzin- og dieselbiler.
Målet var at få udledningen fra transportsektoren ned
Også her lægger Kommissionen op til mere fleksibilitet for bilproducenterne. Fra 2035 og frem skal bilproducenterne efter forslaget leve op til et mål om 90 procent reduktion i udstødningsemissionerne.
De sidste 10 procent skal ifølge teksten »hentes« på andre måder – blandt andet gennem brug af kulstoffattigt stål fremstillet i EU, eller via e-brændstoffer og biobrændstoffer.
Det er en lempelse i forhold til tidligere, hvor kravet var 100 procent reduktion i udstødningsemissionerne.
Baggrunden er, at bilindustrien – især i Tyskland – er blevet presset af kinesisk konkurrence, samtidig med at mange europæere er begyndt at skifte til elbiler, hvor en stor del også kommer fra amerikanske Tesla. Det har udløst store underskud og fyringsrunder hos flere europæiske bilproducenter.
Europas bilindustri står ved en skillevej
»Vi må handle nu for at sikre, at den forpliver en integreret del af Europas industrielle fremtid og ikke blot en del af dens arv,« siger EU-kommissær for økonomi, Valdis Dombrovskis
Trods den ekstra fleksibilitet fastholder EU, at målet stadig er klimaneutralitet i 2050. Det siger EU-kommissær for klima, Wopke Hoekstra:
»Vi indfører fleksibilitet for producenterne, men dette skal kompenseres med kulstoffattigt stål og brug af bæredygtige brændstoffer for at nedbringe emissionerne,« siger Wopke Hoekstra.





