Hjem » Erhverv » Flyvende Sebastian Kornum avancerer i VM
Den 26 årige Sebastian Kornum lå efter tirsdagens konkurrencer nummer fem og sejlede i dag så godt, at han avancerede en enkelt plads til nummer fire.

Flyvende Sebastian Kornum avancerer i VM

Det var godt nyt for danske Sebastian Kornum (Skive – Klitmøller) ved VM i Windsurf Slalom, der afvikles i Hvide Sande.

Den 26 årige dansker lå efter tirsdagens konkurrencer nummer fem og sejlede i dag så godt, at han avancerede en enkelt plads til nummer fire.

I en kommentar til avancementet siger Sebastian Kornum, »Det var en bane, hvor vi skulle kæmpe ekstra hårdt, så vi har allesammen været meget pressede fysisk. Banen er blevet lidt kortere, og vi skulle lave tættere manøvrer, tættere på hinanden. Det betød, at man konstant var i krig og skulle bruge sine kræfter på at accelerere og overhale hinanden,« konstaterede Sebastian Kornum efter dagens konkurrencer.

Han ser nu frem til de kommende dages afgørende runder.

»Rent fysisk er jeg vågnet op de sidste par dage, og har følt mig frisk. Og jeg ved, at i slutningen af sådan et stævne, begynder folk at halte lidt. Men jeg er optimistisk og er klar til at kæmpe til sidste dag også. Om det rækker til medaljer får vi se, top tre sidder lidt mere etableret i det, men der er stadig en mulighed, og jeg vil kæmpe for den,« sagde Sebastian Kornum.

Kornum blev slået af kroaten Marotti, polakken Rutkowski og tyske Prien.

Øvrige danskere endte således : Danny Jakobsen (19), Anders Bøje (24), Kasper Juul Larsen (26), Jonas Thyme (28), Niklas Lillelund (38), Emil Lund (39), Frederik Poser (44), Malthe Elholm Jensen (45), Johan Soe (47) og Viktor Schmidt (58).

Hos kvinderne sluttede eneste dansker Anissa Morath på 11. pladsen – samme placering som efter tirsdagens konkurrencer. Britiske Jenna Gibson fører suverænt foran Fulya Ünlü og finske Marianne Rautelin. Samme trio som efter tirsdagens konkurrencer.

VMi Windsurf Slalom fortsætter torsdag og slutter fredag over middag, hvor der kåres en verdensmester hos kvinderne og mændene.

Kilde: WATERZ

Kommentar

kommentarer

Læs også

YWL har givet Julebelysning i Hvide Sande de seneste 50 år

Året var 1969, hvor den første udgave af bladet »Ywl o´æ´ Klet«, som i daglig …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *