Igen i år støtter Feriepartner Hvide Sande med hårde kontanter, arrangementer i lokalområdet, med en oplevelsespulje for 2018, der rundhåndet har støttet, bevilliget og delt en kvart million ud i støtte til alt fra livemusik til lokale byggeprojekter samt sociale fritidsaktiviteter, som Escape Room Hvide Sande m.m.
Det lokale og selvejet feriehusbureau, Feriepartner der holder til helt herude mod vest mellem hav og fjord, ejes af Holmsland Klit Turistforening. En forening der deler overskuddet fra feriehusudlejningen til turistfremmende formål i nærområdet.
For til stadighed at kunne tiltrække feriegæster til området, støtter foreningen tiltag som gør ferieoplevelsen i det vestjyske, til en uforglemmelig og herlig ferie, som man kan se tilbage på med glæde, med anbefaling til venner og familie.
I år har Oplevelsespuljen givet støtte til følgende spændende projekter:
- 30.000 kroner til Livemusik efter Fiskeauktioner, ansøgt af Foreningen Havnen. Der sammen med KFUM arrangerer fiskeauktioner for turister, året igennem. Fiskeauktionerne der tiltrækker gæster og borgere fra hele Vestjylland. For at gøre oplevelsen endnu bedre for alle besøgende, har de søgt tilskud til, at der efter auktionerne kan være »fest« på Torvet med livemusik samt mulighed for at købe en øl/vand, grillet fisk eller lignende.
- 18.000 kroner til Redningshuset ved Abelines gård til Ringkøbing-Skjern Museum. Ringkøbing-Skjern Museum driver den gamle strandfogedgård i Haurvig, Abelines gård, hvorfra redningslaug siden 1800-tallet er mødtes for at lave redningsøvelser. De sidste mange år har man om sommeren kunnet opleve, hvordan en redningsaktion foregik »i gamle dage«. Nu har museet også købt den tidligere redningsstation, telefonskur og rakethus. Beløbet skal bruges til at kunne inddrage telefonskur og rakethus i disse redningsaktioner, så man kan ringe fra telefonskuret til strandfogedgården og affyre raketter fra redningshuset. Oplevelsen henvender sig både til områdets gæster, lokale borgere samt skoleklasser.
- 50.000 kroner går til et mere utraditionelt projekt – Escape Room i Hvide Sande. Der kort fortalt handler om, at grupper på 2 til 8 personer bliver låst inde i et rum. Hvorefter det nu er gruppens opgave, at samarbejde om at finde ledetråde og løse gåder for derved at slippe ud af rummet inden for 60 minutter. Oplevelsen vil være fyldt med spænding, overraskelser og samarbejde, som alt i alt giver en fantastisk sammenholdsskabende oplevelse. En spændende aktivitet til dage med dårligt vejr, og som også appellerer til de helt unge mennesker.
- 20.000 kroner til afholdelse af 3 Rejefestivaler i Hvide Sande med udgangspunkt i Hvide Sande-rejer. Arrangørerne ønsker at udvide »festivalen«, så rejen ikke bare kan smages som en kold ret, men således at det vises, hvordan rejen kan indgå i flere forskellige retter. Man søger derfor om tilskud til at invitere forskellige kokke til hver af de 3 festivaler. Ved hver festival vil der blive serveret smagsprøver, ligesom der vil være live musik.
- 20.000 kroner til WATERZ der er en to-delt vandsportsfestival, som afholdes fra 7. til og med den 14. september i Hvide Sande. De største events ved WATERZ er breddeeventen, der tiltrækker 400 deltagere fra ind- og udland. Både kite- og windsurfere, som sejler tværs over fjorden, samt det populære SUP/Kayak »THE HARBOUR«, hvor der sejles igennem kammerslusen. Efterfølgende afholdes VM, som tiltrækker deltagere fra hele verden. Her forventes der ca. 130 deltagere. WATERZ skole i foråret tiltrækker mellem 700 og 900 skoleelever. WATERZ er et vigtigt arrangement i synliggørelsen af Hvide Sande som Danmarks bedste vandsportsdestination.
- 50.000 kroner bevilliget til Kr. Just’s Redskabshus på Tyskerhavnen der i dag ejes af den selvejende insitution Fiskeriets Hus. Huset fremstår, som da det blev opført for 50 år siden, med tjæregryde, vinde til at hejse åleruser mv., men huset er ved at falde sammen. Nu har en gruppe lokale tilbudt at hjælpe med restaurering af huset, i bekræftende fald Fiskeriets Hus kan rejse penge til materialerne. Der ansøges derfor om penge til materialer til restaurering af redskabshuset.
- 62.000 kroner til Hvide Sande Kabelpark – Opstical, der med Hvide Sande Kabel Klub der i 2017 officielt blev godkendt til at afholde DM i Kabel Wakebording. DM i Hvide Sande blev en stor succes og arrangementet blev afviklet med stor ros, fra både deltagere og officials. Lokale klubmedlemmer vandt ikke mindre end 4 guldmedaljer, og i alt blev det til 14 medaljer til klubbens medlemmer. Klubben fik stor ros for ungdomsarbejdet, som også betød, at klubben var dominerende i ungdomskategorierne ved DM. Den store nationale opmærksomhed på talentudviklingen betyder meget for tiltrækningen af gæster til Kabelparken og for medlemstilgangen til klubben. For ca. 40% af klubbens medlemmer gælder det, at deres eneste tilknytning til Hvide Sande er Kabelklubben, men de trækker mange nye gæster med til området. For at forsætte denne positive udvikling, er det nødvendigt at sikre en kontinuerlig udvikling af banens udfordringer, og klubben søger derfor støtte til endnu en opstical. Det forventes at der afholdes DM igen i 2019.
Alle de nævnte arrangementer har opnået støtte fra Feriepartner Hvide Sandes Oplevelsespulje for 2018. En kærkommen og helt nødvendig støtte til området, der efter denne gaveregn kan fremstå endnu mere attraktiv for egens mange besøgende.