Når Danish Surf Awards uddeles for første gang i forbindelse med Cold Hawaii Surf- & Film Festival, fredag den 3. maj til lørdag den 4. i Klitmøller, er der lokale navne fra Ringkøbing-Skjern blandt de nominerede.
»Årets Surfer« og The Culture Award«
Anne Sofie Borregaard Andersen er indstillet i kategorien »Årets Surfer«, mens projektleder på WATERZ Festivalen, Katrine Frandsen fra Hvide Sande, er indstillet i kategorien »The Culture Award« for sin indsats for surf og vandsport i Danmark samt sin indsats i forbindelse med WATERZ og afledte events.
Man kan stemme på de lokale kandidater til prisen på www.nordcreative.dk
Bestyrelsen for Dansk Surf- & Rafting Forbund (DSRF), der er optaget som specialforbund under Danmarks Idræts Forbund (DIF), har i weekenden indvalgt Katrine Fransen fra Hvide Sande i bestyrelsen.
Katrine Frandsen er projektleder på nordens største vandsportsfestival WATERZ, og er vidt og bredt, kendt og respekteret for sin indsats for vandsporten. »Jeg er selvfølgeligt superglad for at blive valgt ind i bestyrelsen, og det giver en god platform for at vi med Vestjyske briller, kan være med til at præge udviklingen af vandsport i hele Danmark. WATERZ er en betydelig spiller i Vandsports-Danmark, og derfor er det selvfølgeligt også glædeligt, at vi nu er inviteret med helt ind der, hvor beslutningerne tages på nationalt plan,« siger Katrine Frandsen.
Du kan se mere om hele eventen her på https://coldhawaiifilmfestival.com







