Indehaver af butik »Season« i Søndervig Holger Mortensen udvider nu med en ny butik i Hvide Sande. Outdoor Xperten havde knapt nok fået sat »Ophørs Udsalgs-skiltene« på vinduerne, før den travle vestjyde gav bud på forretningen og underskrev papirerne.
Det er Bøndergaard Group der lejer butikken ud, men de nuværende lejere af stedet, ønskede først at sælge varelageret ud, inden butikslokalet blev overdraget til butik »Season«. Datoen for overtagelsen er derfor sat til lørdag den 1. juni 2019.
Holger Mortensen forklarer HvideSande.nu, at den første butik »Season« blev etableret på badevej 10 i Søndervig og butikken flyttede til sin nuværende adresse Lodbergsvej 22 den 1. januar 2011, hvor man fire år senere udvidede med yderligere, så man i dag råder over 180 kvadrat meter butikslokale. Det startede op med håndmalede lys, som senere har udviklet sig til langt mere og er i dag en ren skattekiste fyldt med smukke og særligt spændende og sjove souvenirs møntet på både turister og lokale kunder.
Den meget specielle butik, beliggende midt i Søndervigs travle forretningsmiljø, er en butik hvor man altid bliver mødt med et stort vestjysk smil og på vej ud igen, med lommerne fulde af finurligheder, har man stadig humøret og latteren rungende i ørerne og man har svært ved at tørre sit eget store smil af igen.
Læs også Fastelavnsfest ved Lyngvig Fyr
Uden kunderne direkte har bemærket det, er det konceptet på en gedigen forretnings-succes. Det er ikke kun Season´s lave prisniveau, hvor de fleste varer er prismærket mellem 20 og 100 kroner, men i lige så høj grad det imødekommende smil fra forretningsindehaveren og ekspedienterne med de altid friske bemærkninger, efterfulgt at et velkomst-tilbud om en gratis frisk kop kaffe og the eller en ekstra rygende varme kop chokolade, der altid bliver taget godt imod af både lokale kunder og turister.
Vareudbuddet er specielt sammensat, forklarer Holger Mortensen, det ligner en broget landhandel, men det er sammensat så det rammer bredes muligt og frister flere end færre. Små gaveideer er altid et hit, forklarer den vestjyske forretningsindehaver videre. Han står selv for udviklingen af forretningsideerne og indkøbene, altid sammensat så varerne skaber mest mulig opmærksomhed og gerne med et lille humørmæssigt tvist. Det giver købelystne og glade kunder samt besøgende også selvom de ikke køber i første omgang, så går de fra butikken med en god fornemmelse af, at være mere end velkommne igen.
At konceptet virker er der ingen tvivl om, for man bliver virkeligt i godt humør, når man har været en tur i butikken og er blevet betjent af indehaveren Holger Mortensen (53 år) og hans ekspedienter. Han har gjort sit arbejde til en livsstil, for som hustruen altid siger, »Holger har ikke noget arbejde, han har en hobby der bare fylder hele dagen med leg og sjove bemærkninger.« Her står man ikke stille, nej her flyver man rundt og når det dobbelt af, hvad man ellers kunne overkomme.
Det bekræfter Holger Mortensen, helt forpustet overfor HvideSande.nu. Han er næsten lige kommet hjem fra fire hyper-aktive dage på Formland-Messen i Herning, hvor ham sammen med svigersønnen Martin Mose og hans importafdeling af »Season«, både fungerede som sælger af firmaets produkter overfor forhandlerledet, men også som indkøber, altid på jagt efter de gode nyheder som »first mover« og med øje for de helt unikke produkter. Hvilket også lykkedes denne gang, med en tysk grossist med lysstøbning, som når det allerede i næste uge rammer butikkerne, efter Holger Mortesens udsagn, nærmest vil revolutionerer markedet for lysstøbning med 15 forskellige farver, hvor man laver sit helt eget lys af palmeolie. Ren forbrænding og ovenikøbet bæredygtigt tilligemed, for en del af konceptet sørger for, at dét der bliver »høstet« bliver erstattet med helt nye træer efterfølgende.
Historisk trækker butik »Season« sig tilbage til en opstart i 1989 i Finderup, der siden har fundet ny adresse i Lodbergcentret i Søndervig for knapt 8 år siden. I 2005 blev »Season Import« etablerede og sammen med svigersønnen dannede man også et helt nyt selskab, Midtjysk Festfyrværkeri. I dag har Martin Mose overtaget »Season Import« helt og Butik »Season«, som Holger Mortensen har ejet alene hele tiden, etablerer sig lørdag den 1. juni med yderligere en butik i Hvide Sande.