Fra Corona 19-isolation i Hvide Sande til praktikant på den danske ambassade i Tokyo 2025 – tingene er gået stærkt for kun 26-årige Elisabeth Deleuran Hager fra det vestjyske.
Da Elisabeth afsluttede sit job hos LEGO i England i det tidlige forår 2020, var det sidste udkald, inden den næsten totale kollektive nedlukning af den internationale flytrafik, til at vende hjem til Danmark. Hendes hjemkomst her blev ikke helt, som hun havde forestillet sig. Hun måtte nemlig tilbringe godt 14 dage i selvisolering samt karantæne i Hvide Sande på grund af Corona-pandemien.
Det var her – med havet, vinden og den rå vestjyske natur lige uden for døren – at hun mærkede, hvor dybt Vestjylland egentlig sidder i hende. Hendes far, stedmor og lillesøster bor kun få minutter fra Vesterhavet, og hendes mor og kæreste samt hendes mormor bor også tæt på havet. Hun har således hele sin familie samt sit følelsesmæssige ståsted i det område, der ikke bare former mennesker med sin natur, men som også er kendt i hele Danmark for sine ikoniske vindmøller – de samme møller, der i dag er blevet et symbol på den grønne energi, Elisabeth nu formidler i Tokyo.
Måske er det netop derfor, at kontrasten føles ekstra stor nu, hvor hun bruger et halvt år med denne opgave i verdens største by: Tokyo.
I Tokyo – og pludselig hænger Hvide Sande på ambassadens facade
Siden slutningen af juli har Elisabeth været praktikant på den danske ambassade i Tokyo. Én af hendes opgaver er, sammen med viceambassadøren, at være med til at vise japanerne, hvad Danmark står for – især når det gælder grøn energi og danske værdier.
Derfor er det også Elisabeth, der står bag det store banner, der lige nu præger den danske ambassades facade i Tokyo. Banneret viser et billede af én af de tre vindmøller, der står på Hvide Sandes nordstrand. En vindmølle der står skarpt op mod en helt klar blå himmel. Et motiv hun fandt passende til fortællingen om Danmarks image som førende i klima og vindenergi.
For Elisabeth var det oplagt at vælge netop dét billede. For mange japanere symboliserer en vindmølle moderne, ren og avanceret energi. Den opleves ofte som et billede på grøn omstilling, teknologisk fremskridt og et sikkert alternativ til andre energiformer. Vindmøllen forbindes med stabilitet, bæredygtighed og et internationalt fokus på klimavenlige løsninger – noget Japan i stigende grad ønsker at styrke.
For Elisabeth var valget dog ikke kun et spørgsmål om grøn symbolik, men også et ønske om at dele et lille stykke af sin egen vestjyske baggrund. Og det mærkes. Vindmølle-banneret har allerede fået flere japanere og kolleger til nysgerrigt at spørge ind til den danske vestkyst – en interesse, der gør Elisabeth både glad og stolt over at kunne vise sit hjemland og hjemegn frem midt i Tokyo.
Arbejdet på ambassaden
Som praktikant på den danske ambassade i Tokyo er Elisabeth en del af det team, der hver dag bygger bro mellem Danmark og Japan kulturelt. En væsentlig del af dette team’s arbejde består i at modtage delegationer fra både Danmark og Japan: virksomheder, organisationer og kulturaktører, der ønsker at bidrage til det bilaterale samarbejde mellem Danmark og Japan. Her er Elisabeth med til at planlægge besøgene, følge delegationerne rundt, og i samarbejde med sit team, sikre at de møder de rette samarbejdspartnere.
Hun arbejder også ude »i felten« med ambassadøren, når der deltages i messer, konferencer og udstillinger rundt om i Japan. Her hjælper hun med at synliggøre de danske værdier og styrker – fra design og grøn teknologi til fødevarer og innovative løsninger – og fortæller japanerne historien om, hvad Danmark kan og hvad vi står for.
Opgaverne rækker ud efter det kulturelle
Sammen med viceambassadøren bidrager Elisabeth også til at løfte kulturindsatsen på ambassaden, hvor Danmark præsenteres gennem kunst, musik, film og kreative udtryk. Det kan være alt fra at hjælpe med opsætning af en dansk kunstudstilling til at koordinere kulturelle arrangementer, hvor japanske gæster får et indblik i dansk kultur, værdier og æstetik.
Arbejdet kræver både overblik, diplomatisk forståelse og evnen til at formidle på tværs af sprog, traditioner og forventninger. Og netop her trives Elisabeth, fortæller hun til HvideSande.nu. Rollen som formidler er ikke bare en praktisk opgave, men en mulighed for at skabe møder mellem mennesker og åbne døre mellem to vidt forskellige lande. Det er et ansvar, der både inspirerer hende – og som hun udfører med stolthed.
Tokyos enorme energi – og livet som praktikant
Selv om hun indimellem savner familien hjemme på vestkysten og vennerne i Aarhus, er Elisabeth fuld af begejstring for Tokyo. Hun beskriver byen som et sted, der aldrig sover – med blinkende neonskilte, lyde overalt, dufte, farver og mennesker i konstant bevægelse.
Alligevel er byen ren, ordentlig og overraskende stille midt i al det kaos der omgiver en storby af denne størrelse. Folk er høflige, strukturerede og meget bevidste om at følge sociale regler.
Selv bor Elisabeth i Harajuku, ét af Tokyos meget farverige områder. Det er fødestedet for kawaii-kulturen, hvor mode, farver, accessories og kreativitet fylder hele gadebilledet. Her bor hun midt i en ungdomskultur med iøjnefaldende tøj – en markant kontrast til de vindblæste klitter og den evige rumlen og bruset fra Vesterhavet i det vestlige Jylland.
Snart hjem til Danmark igen
Når hendes praktikophold slutter i starten af februar, vender Elisabeth hjem til det danske. Her skal hun færdiggøre sin kandidatuddannelse på Aalborg Universitet, hvor hun læser »Culture, Communication and Globalization«. En international, engelsksproget kandidatuddannelse, der undersøger samspillet mellem kultur og kommunikation i en global verden. En uddannelsen som Elisabeth håber kan blive rygstødet og give de fornødne kompetencer inden for interkulturel forståelse, global kommunikation, analyse og formidling – og at det slutteligt kan ende med et job indenfor det fag hun elsker.
Men inden da får hun lov at opleve jul og nytår i Tokyo – endnu et kapitel i en rejse, der startede med to år i London hos LEGO, og som fortsatte i en kortvarig Corona-isolation i Hvide Sande ved vestkysten og efter en endt 3-årig Bachelor på Aarhus Universitet er gået videre til kandidaten i Aalborg, som nu har ført hende hele vejen til verdens største by – Tokyo med 37 mio. indbyggere.
