Udgravningen ved Sønder Bork Marsk løfter sløret for en »Atlantis-landsby« ved Ringkøbing Fjord, og er så bemærkelsesværdigt, at det nu er kommet på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10.
Det meste af 2025 foretog arkæologerne fra Arkæologi Vestjylland en udgravning ved Sønder Bork Marsk syd for Ringkøbing Fjord. Her fandt de en helt usædvanlig jernalderlandsby, som har fået navnet Grønbjerg. Det opsigtsvækkende fund er nu kommet med i Slots- og kulturstyrelsens Top 10 over de mest bemærkelsesværdige udgravninger i 2025.
En landsby på kanten af vandet og på kanten af det mulige
Grønbjerg er særlig, fordi landsbyen, som et andet Atlantis, var tæt på at synke i vandet. Bosættelsen begynder ved jernalderens start, omkring 500 f.Kr., hvor mennesker slår sig ned på en lille sandklit ude i et landskab, der først var præget af ferskvandssø og sump. Her levede man af en kombination af fiskeri, husdyr på engene og dyrkning af små marker helt op til gårdene.
Gennem århundreder blev livet på stedet formet af et landskab i forandring. Arkæologi Vestjyllands undersøgelser peger på, at Grønbjerg ikke blev ramt af én pludselig katastrofe som for eksempel en flodbølge. Til gengæld var stedet offer for en gradvis terrænsænkning, måske 2–3 cm om året, som må have været mærkbar, især ude på de yderste marker. Som modsvar fra folkene, som boede der, blev der tilført enorme mængder jord, og man byggede sig i praksis op over vandet.
Bosættelsen strækker sig over omkring 700 år. Fra jernalders begyndelse (ca. 500 f.Kr.) og frem til omkring år 200 e.Kr. Hvorfor stedet blev forladt og først genbosat 17–1800 år senere, står som en gåde.
Imponerende jordarbejde: tusindvis af trillebøre
Et af de mest markante faglige resultater i forbindelse med udgravningen er dokumentationen af, hvor meget arbejde beboerne lagde i at holde Grønbjerg beboelig. Allerede i det undersøgte område er der registreret jordtilførsel opgjort til 45.000 trillebørfulde i materiale. På landsbyens yderste kant var der ved bosættelsens endeligt opbygget et jordlag på op til 2 meters ekstra højde.
Udgravningen viser samtidig, at de gentagne forhøjninger skabte særlige bevaringsforhold. Gulvlag og konstruktioner står fortsat tydeligt, og blandt andet er der fundet omkring 2.800 sten i stenlægning på pladsen, som stadig ligger præcis, som de blev efterladt.
Hverdagsliv, håndværk og ritualer i jernalderen
Grønbjerg tegner billedet af et lokalsamfund med både hverdagsliv og specialiseret kunnen. Udgravningen har påvist spor af jernudvinding fra myremalm og en jernudvindingsovn, og der er desuden fundet smeltedigler, som viser arbejde med mere ædle metaller. Pladsen har været trang, for midt i mylderet af stolpehuller er der fundet flere urnebegravelser, og netop mængden af anlægsspor vidner om en tæt og langvarig bosættelse.
Samtidig rummer Grønbjerg tydelige tegn på rituelle handlinger. Et særligt fund er en brændt trækasse på ca. 1,5 x 1 meter fundet på toppen af bakken. Kassen indeholdt rød askejord, seks hele lerkar, omhyggeligt forkullede træskafter og en efterligning af fiskegrej i ubrændt ler.
Placeringen af de enkelte dele og omhyggeligheden, det er lagt ned i trækassen med, gør, at fundet tolkes som en rituel handling, måske endda et offer af en slags.
Udgravningerne fortsætter
Udgravningen startede i november 2024 og blev færdig på stedet i september 2025. Der blev dog kun udgravet en lille del af området, så i november 2025 startede etape 2 af udgravningen. I 2026 fortsætter undersøgelserne derfor, og her vil uden tvivl dukke nye svar op og formentlig mindst lige så mange nye spørgsmål.
