Hvide Sande Virksomhed fremhæves i Maskinmestrenes fagblad
Og under overskriften ”Innovation skaber vækst”, gennemgår foreningsbladet den vestjyske smedevirksomheds udvikling gennem de seneste år, til i dag at være en højteknologisk international virksomhed.
Som et resultat af en målrettet indsats og en ændring fra en traditionelt styret smedevirksomhed, til en virksomhed der i dag styres af strategi- og handlingsplaner, har AS Scan med maskinmester og direktør Michael Vejlgaard fået Gazelleprisen hele 3 gange, her sidst i 2014. En pris der kun i nogle få hundrede tilfælde tidligere, er uddelt til danske virksomheder mere end tre gange.
I artiklen om den vestjyske maskinfabriks succes historie, kommer man ind over to ordninger, som på en væsentlig måde har været med til at ændre virksomheden til en overskudsgivende forretning.
- Ordningen med Innovationsagenterne kom til i begyndelsen af 2014, som en national ordning der består af omkring 40 erfarne virksomhedsrådgivere, fra Danmarks ni GTS`er (godkendte Teknologiske Serviceinstitutter). En ordning der er finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation under Forsknings- og Innovationsstyrelsen. En agent ordning, der primært er med til at udlede en given virksomheds teknologiske potentiale og en udnyttelse af ressourcerne bedre.
- Ordningen med forretningsudvikling under Region Midtjyllands ”Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller”, havde en særordning under sig, som gjorde det muligt for AS Scan, at ansøge om tilskud til en højtuddannet videnpilot.
Selvom det ikke lykkedes AS Scan dengang, at få den ønskede medarbejder ansat, blev tanken i stedet udviklet af Michael Vejlgaard til, at få ansat en tysk medarbejder, til det voksende marked i Tyskland indenfor fjernvarme. Et område der ligger indenfor AS Scan´s vækst potentieller.
En anden væsentlig hjørnesten til succesen, er medarbejderne, som via en helt anden struktur og åbenhed i ledelsen, har fået mulighed for gennem MUS-samtaler og APV, at udvikle sig og samtidig opleve at ting ændre sig positivt, med blandt andet et forbedret arbejdsmiljø til følge. Noget der ifølge Michael Vejlgaard har kostet mange penge, men indirekte også fortællerne medarbejderne, at pengene bliver på dem og ikke bare er noget der ryger direkte i aktionærenes lommer.
Det er heller ikke en utilfreds direktør fra AS Scan, der udtaler sig til fagbladet Maskinmestrene, og da slet ikke med skiftet for snart fire år siden, fra en direktør-stilling i Københavns området til den udfordrende stilling ,som direktør for det gamle Havnens Motorværksted og den nuværende maskinfabrik AS Scan.


