Europamesterskabet i windsurfingens fartdisciplin, slalom, afholdes i år i Hvide Sande, Mandag 7. september indleder 59 windsurfere fra 13 lande kampen om de europæiske mesterskabstitler i IFCA Slalom EM i Hvide Sande.
Blandt deltagerne er 10 kvinder og fem danske sejlere. En af dem er 15-årige Victor Schulz-Jakobsen fra Solrød Strand, som de seneste år har markeret sig stærkt internationalt. I 2025 blev han blandt andet nummer tre samlet i PWA U15.
Slalom er windsurfingens fartdisciplin, hvor sejlerne dyster mod hinanden på en kort bane med højfart, hurtige vendinger og tæt kamp om placeringerne. Der sejles flere heats hver dag, inden europamestrene kåres på lørdag.
De 59 deltagere kommer fra Finland, Frankrig, Storbritannien, Holland, Aruba, Østrig, Danmark, Tyskland, Italien, Bonaire, Polen, Sverige og Tyrkiet.
IFCA Slalom European Championship afholdes i samarbejde med WATERZ i Hvide Sande, Sport Event Denmark og Ringkøbing-Skjern Kommune.
Hvad er IFCA Windsurf Slalom?
- IFCA står for International Funboard Class Association og er en international klasseorganisation under World Sailing.
- Slalom er windsurfingens fartdisciplin, hvor sejlerne konkurrerer direkte mod hinanden på en kort bane med høj fart og hurtige vendinger.
- I fin-slalom har boardet en finne under sig. IFCA har siden 2023 holdt fin- og foil-slalom som separate discipliner.
- Der sejles flere heats, så deltagerne får flere chancer for at samle point og placere sig godt i den samlede konkurrence.
- IFCA arrangerer både verdensmesterskaber og europamesterskaber i slalom.
Foto IFCA, WATERZ




