Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission

Esmark og Hvide Sande Bryghus i tæt parløb om VM i fodbold: ”Det kan blive vildt”

Esmark og Hvide Sande Bryghus i tæt parløb om VM i fodbold: ”Det kan blive vildt”
  • Lars Tornsberg
  • 03/06/2026
  • 16:22
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder

På havnen i Hvide Sande bliver der skruet ekstra op for stemningen, når VM i fodbold fløjtes i gang den 11. juni.

Niels Sangill, indehaver af Hvide Sande Bryghus, har nemlig erhvervet rettigheder til at vise alle kampe på storskærm.

”Ved det sidste EM kom en del forbi for at nyde en øl og se fodbold, og jeg synes, det er vigtigt at give de mange, der besøger byen, mulighed for at hygge sig. Selv om Danmark ikke er med, er VM i fodbold alligevel en fest, og det vil jeg gerne bidrage til,” siger Niels Sangill.

Brygmesteren håber, at både lokale og gæster udefra kigger forbi for at se fodbold på storskærmen i bryghusets café.

Især Tysklands tre indledende kampe forventer han ekstra stor interesse for, og det er der en helt særlig forklaring på.

Han har nemlig fået en rigtig god VM-aftale på plads med lokalområdets største udlejningsbureau Esmark.

”Der er altid mange tyske turister i området på det tidspunkt, og efter at have været i tænkeboks omat give dem en ekstra ferieoplevelse kontaktede jeg Esmark. De var med det samme med på ideenom at skabe en god stemning, og for mig viser det, at et lokalt samarbejde kan være med til at skabe noget specielt,” siger Niels Sangill.

Brygmesteren investerer selv omkring 20.000 kroner for at byde på VM-fodbold, og byen bakker også op.

”Hvide Sande By, der tidligere hed Foreningen Havnen, støtter også økonomisk, og det er bare endnu et eksempel på, at i Hvide Sande støtter man hinanden,” siger Niels Sangill.

Fodboldfest på Holmsland Klit
Hos Esmark fortæller Margrethe Birkekær Christensen, at det passer perfekt ind i Esmark at bakke op om et lokalt initiativ.

”Vi vil altid gerne bidrage til liv i byen, glæde vores gæster og udvikle samarbejdet med lokale leverandører, og når Danmark nu ikke kom med til VM, vil vi selvfølgelig også gerne være med til at sørge for, at vi alligevel får en fodboldfest her på Holmsland Klit,” siger hun.

Aftalen går ud på, at de feriegæster, der mellem 11. juni og 14. juni henter en sommerhusnøgle på Esmarks kontorer i Bjerregaard, Hvide Sande eller Søndervig, får udleveret et infokort, der fortæller, at Tysklands VM-kampe bliver vist på storskærm i Hvide Sande Bryghus.

”Den weekend udleverer vi 1.578 nøgler og infokort, og Esmark byder i den forbindelse på én gratis øl på bryghuset per feriehus, og jeg håber, at mange vil gøre brug af tilbuddet,” lyder det fra Margrethe Birkekær Christensen.

Tysklands første kamp spilles søndag den 14. juni, og den dag vil både Niels Sangill’s medarbejdere og folk fra Esmark være klar til at servere fadøl.

”Vi glæder os meget og er klar til at skænke fadøl over disken og være en del af festen,” lover hun.

Hvis Tyskland går videre i VM-slutrunden, er Esmark også klar til at fortsætte sommer-samarbejdet med bryghuset.

”Selvfølgelig er vi det, og vi håber på mange spændende kampe til Tyskland,” fortæller Margrethe Birkekær Christensen.

Foto : Ole Mortensen, JVR Consult

TidligereTidligereNy ministerliste: Opgaverne for fødevarer, landbrug og fiskeri fordeles på flere ministerier
NæsteLanddistriktsrådet godkendte tre lokale projekter på første mødeNæste
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
lystfiskerguiden
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X