Hvide Sande Bibliotek inviterer til en eftermiddag med lokale minder, historiske fortællinger og en varm kop kaffe.
Onsdag den 5. november kl. 14.30-16.00 åbner Hvide Sande Bibliotek dørene til en særlig erindringscafé, hvor Louis Kristensen fortæller om sin barndom og opvækst i efterkrigstidens Hvide Sande.
Louis er søn af den velkendte Kræ Just – manden bag Kræ Justs Hus på Tyskerhavnen – og har selv haft et langt liv på havet som fisker og skipper på kutteren Grethe Just.
Eftermiddagen byder på nærværende fortællinger, lokalhistorie og stemningsfulde minder fra Vestkysten – fortalt af én, der selv har levet midt i det hele. Arrangementet afholdes i samarbejde med Arkivet ved Fiskeriets Hus.
Husk at tage din kaffekop med – kaffen giver biblioteket.
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på riskbib.dk
eller på telefon 99 74 26 00.
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på riskbib.dk
eller på telefon 99 74 26 00.







