Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission

Foreninger i Ringkøbing-Skjern inviteres til Foreningsuge i uge 10

Hvordan lykkes man med at engagere de unge i foreningslivet? Det er bare ét af de spørgsmål, man kan få svar på i Foreningsugen i uge 10. Arkivfoto
  • Lars Tornsberg
  • 01/03/2024
  • 11:55
  • Ingen kommentarer
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder

Uge 10 er lig med Foreningsuge i Ringkøbing-Skjern Kommune. Her går Fritidsafdelingen og DGI Vestjylland sammen for at vise alle kommunens foreninger, hvor der er hjælp at hente

Skal din forening blive bedre til at tiltrække unge frivillige? Eller vil I gøre hverdagen nemmere gennem digitalisering? Søger I svar på, hvad I kan få tilskud til og hvordan? Så kom til Foreningsuge i Ringkøbing-Skjern Kommune i uge 10, hvor du og dins bestyrelseskolleger i foreningslivet kan få ny viden og inspiration, som kan styrke jeres forening.


I uge 10 slår Ringkøbing-Skjern Kommunes Fritidsafdeling sig nemlig sammen med DGI Vestjylland, og afholder en række arrangementer for kommunens foreninger med nogle af de mest centrale udfordringer som omdrejningspunkt.

»Foreningsugen er en fin mulighed for at få et tættere samarbejde mellem DGI og Ringkøbing-Skjern Kommune til glæde for de mange foreninger i kommunen. Med fokus på både udvikling og den administrative del af foreningsarbejdet håber vi, at foreningerne får noget nyt med til den videre indsats for at styrke arbejdet lokalt og få endnu flere børn, unge og voksne ud og dyrke idræt,« siger afdelingsleder for Kultur og Fritid i Ringkøbing-Skjern Kommune, Henrik Koch Rasmussen.

Fællesskab på tværs af foreninger
Foreningsugen skydes i gang, når Foreningssamvirket inviterer alle medlemsforeninger til repræsentantskabs-møde eller generalforsamling i Højmark Forsamlingshus den 4. marts kl. 17.30 til 20.30.

Efter fællesspisning fortæller Christine Winding-Laurtzen fra Beder-Malling Idrætsforening, hvordan den lille forening involverede lokalsamfundet og opbyggede fællesskab på tværs af både aktiviteter og afdelinger. Herefter er DGI tovholder, når fremtidens frivillige og ansatte i foreningen drøftes af deltagerne.

Til slut afholdes der generalforsamling, hvor medlemmerne kan komme til orde og vælge bestyrelsen, som skal fremme foreningernes indflydelse og kontakt til det politiske niveau i kommunen. Tilmelding til generalforsamlingen sker via Foreningsportalen under kurser og events eller ved at sende en mail til linda.milling@rksk.dk

Tiltræk unge frivillige i foreningen
Frivillige – og især de unge af slagsen – står ofte højt på listen over ønsker i foreningerne. Tirsdag 5. marts åbner Brogården i Ringkøbing dørene til en spændende workshop, hvor de unge selv fortæller, hvordan man involverer dem i det frivillige arbejde i foreningerne.
Tilmelding sker på https://www.dgi.dk/arrangementer/202405003002

En lignende workshop blev afholdt sidste år i Videbæk, hvor deltagerne fik mange gode perspektiver med hjem – også fra de unge selv. Her satte et panel af unge ord på deres motivation for at arbejde frivilligt samt hvad foreningerne kunne gøre for at inkludere dem. I år deltager et panel af unge igen, for at give workshoppens deltagere en god indsigt i de unges frivillige engagement og forventninger til foreningsarbejdet.


»De unge kan gøre enorm gavn i foreningerne, og de vil faktisk gerne bidrage. Vi vil gerne hjælpe foreningerne til at kunne skabe fede miljøer for de unge at være frivillige i,« fortæller Josefine Gadgaard, ungekonsulent hos DGI Vestjylland.

En undersøgelse som Epinion har lavet for partnerskabet Bevæg Dig For Livet viser, at halvdelen af unge i alderen 15 til 24 år, som ikke er frivillige i dag, gerne vil være det. Potentialet er stort – på workshoppen klædes foreningen på til at byde dem indenfor.

Få hjælp til tilskud og digitalisering
Til Infocafé på Smed Sørensens Vej 1 i Ringkøbing onsdag 6. marts kan foreningerne få svar på spørgsmål om tilskud og indberetning samt digitalisering af foreningen. For hvordan er det nu lige, at lokaletilskud fungerer? Og kan man registrere medlemmerne på en nemmere måde end via regneark? Det og meget mere kan alle kommunens foreninger booke tid for at få svar på.

  1. Ved cafeens ene station svarer Lone Cramon, økonomikonsulent hos Ringkøbing-Skjern Kommune, på spørgsmål om tilskud og indberetninger på Foreningsportalen.
  2. Ved en anden station står foreningskonsulent hos DGI Vestjylland Alexander Eckerdal klar. Her hjælper han foreninger med at lave et digitalt tjek, hvor de sammen finder ud af, om foreningen kan udnytte digitale løsninger bedre og få mere overskud i hverdagen.
  3. I foyeren tager kommunens fritidskonsulenter imod deltagerne. Her kan de få svar på generelle spørgsmål om tilskud, puljer, deadlines og meget mere. Book tid på siden her 

TidligereTidligereMor og datter danner kunstnerduo i Art 56 på Æ Gammel Havn
NæsteVind 50.000 kroner til realiseringen af din grønne idéNæste

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X