Det er slusen i Hvide Sande, der afgør, hvor meget salt der skal være i fjorden. Er der for lidt, så åbnes der for slusen, så vand fra Vesterhavet kan komme ind. Men den praksis ønsker tidligere formand for Teknik og Miljø i det daværende Ringkøbing Amt Harry Jensen nu lavet om på
Til Dagbladet Ringkøbing skjern siger den tidligere Teknik og Miljøformand, »Jeg har haft hele min tilværelse ved Ringkøbing Fjord, og jeg er næsten dagligt på jagt eller ude at fiske. Derfor piner det mig, at fisk og fugle er gået så meget tilbage,« siger Harry Jensen. Der nu kan tale helt frit, helt uden det hensyn han dengang måtte tage til sin egen forvaltning – trods en intern kamp fra hans side om, at saltindholdet skulle holdes lavere end den gængse praksis dengang foreskrev.
Harry Jensen mener at det høje saltindhold i Ringkøbing Fjord er skadeligt og han mener desuden, at tagrørernes ændrede farve fra grønt til gult i vandkanten, skyldes det høje saltindhold i Fjorden og at det har direkte indflydelse på det ringe fiske-, dyre- og fugleliv man oplever omkring Fjorden i disse år .
Så med flere misfarvede tagrør og en fjordbund uden ålegræs, så mener den tidligere formand, at saltet bærer hovedparten af skylden.
Mht. misfarvningen har biolog og professor Erik Kristensen fra Syddansk Universitet, som Dagbladet Ringkøbing Skjern har talt med, at saltet godt kan være noget af forklaringen på, hvorfor tagrørerne længst ude er gule og længere inde mod land er helt grønne. Men som biologen pointerer, så er det selvfølgelig i den optimale verden, at der på bunden af Fjorden vil være fyldt med ålegræs. For det skaber gode betingelser for mere liv i og omkring vandet, siger han videre og forklarer, at man fortiden arbejder på at plantet mere ålegræs i Ringkøbing Fjord.
Tidligere var Ringkøbing Fjord mere fersk, hvilket på det tidspunkt gav helt andre problemstillinger. Det skabte for mange alger i vandet. Hvilket man imødegik med at åbne mere op for sluserne. Derved fik man mere saltholdigt vand ind i fjorden, og det trak blandt andet filtrerende muslinger ind. Muslingerne var med til at fjerne algerne og gøre vandet mere klart. Det gav plads til at ålegræsset igen kunne vokse, og det var godt for dyrelivet, fortæller Erik Kristensen, der samtidig henviser til at ålegræsset kun kan vokse, hvis der er meget salt i vandet.
Men men som Harry Jensen netop påpeger, at selvom vandet nu er mere klart og gennemsigtigt, så virker det som om fjorbunden intet liv har i sig. Der er hverken fisk eller smådyr udover sand. Der er hverken liv i rørene eller i det nærliggende sumpområde tæt ved.
Men professor og biolog Erik Kristensen forklarer videre overfor Dagbladet, at ålegræsset er forsvundet, til dels på grund af mennesker men også på grund af landbruget. Hvor netop kvælstof og højere temperaturer ikke er de allerbedste betingelser for ålegræsset. I sin tid gjorde man fjorden mere saltholdig for blandt andet at bekæmpe kvælstof, og et højt saltindhold er jo godt for ålegræsset. Og netop ålegræs, som man i øjeblikket arbejdet for at få mere af i Fjorden, og som i det tilfælde det lykkedes, umiddelbart vil give flere fisk og dermed mere liv omkring Fjorden.
Slusen drives dengang som nu efter en slusepraksis, som er indstillet af sluseudvalget og vedtaget af Kystdirektoratet, som hører ind under Miljøstyrelsen.
Slusepraksis
Den nuværende praksis sørger for at, driften af slusen sikre vandstanden holdes inden for intervallet 0 til 0,25 m DVR90, og der i løbet af foråret lukkes vand ind i fjorden for at sikre en saltholdighed på over 12 ‰.
Slusen åbnes for ud-strøm når vandstande i havet er under fjordvandstanden, og ind-strøm når havvandstanden er over fjordvandstanden og vindhastigheden er over 8 m/sek. Vinden skal sikre at der sker en opblanding mellem fjordvandet og saltvandet fra havet, som har en saltholdighed på 30 ‰, der gerne hurtigst muligt skal blandes med fjordvandet, for at undgå lagdeling i fjorden.
Ind- og ud-strøm foregår som udgangspunkt gennem 8 til 14 porte, hvor der altid er 2 porte åben med 1 meter, for at sikre en lokkestrøm og passage af fisk.
Slusen drives døgnet rundt, afhængeligt af vandstand og vindhastigheder. Der er dog hensyn der skal tages i forhold til slusedriften, der er følgende hensyn:
- Konstruktionernes sikkerhed, der lukkes ved storm og stor vandstandsforskel.
- Arbejde på sluse – og havnekonstruktioner.
- Besejling, og sejlads i havnen, tåge, vind og bølger.
- Oprensning i indsejling og havnen, inkl. opmåling.
Kilde: Hvide Sande Havn
