Nostalgisk hyggeaften i gode venners lag, med et Banko af den gode gammeldags slags, med gevinst på række og hel plade samt selvfølgelig sidegevinster. Man kan næsten ikke undgå at vinde, og pengene går til et rigtigt godt formål.
Væk er nutidens online spil som, stjernedrys, Gamle Ole, Venskab og Safir samt Regnbuen, som Danske Spil har succes med. Men overfor et godt gammeldags Banko, må selv de højtforkrommede Online-spillemaskiner give tabt.
På Fiskeriets Hus kommer vi hinanden ved, snakken går lystigt, siddende skulder ved skulder, behageligt og afventende på næste opråb, som måske udløser den store gevinst, med et banko! Det hele arrangeret af Husets Venner (Fiskeriets Hus) med Ringkøbing Landbobank som plakat-sponsor.
Sæt kryds i kalenderen ved torsdag den 7. marts kl. 19.30 – husk dørene åbnes allerede en time før – kl. 18.30.
De store og meget flotte gevinster og præmier er sponseret af det lokale erhvervsliv og venter nu på en ny ejer, når det medrivende banko-spil går i gang.
Der spilles i alt 22 spil og der er gevinst på alle banko på række og på hel plade samt selvfølgelig med sidegevinster. Så chancen for at komme hjem med noget, er stor. Det bliver kun større, hvis også man deltager i det Kinesiske lotteri eller i puljespillet samt selvfølgelig også i pausebanko. Så kom bare an.
Bliver man lækker-sulten og tørstige undervejs, kan der købes alt fra kaffe og kage til iskolde vand og skummende koldt øl.
Alle er velkomne – så vel mødt!



