Et finale-show der følges op fra arrangørerne side med ord som Pompøst, storslået, blændende, eventyrlig og helt formidabelt, som også meget godt rammer forventningerne til den Europæiske Kulturhovedstad Aarhus 2017 afslutningsbrag af en fest på havnen i Hvide Sande.
Før Hvide Sande på lørdag lægger indre Havn og Moler til den første halve time af den store finale af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, vil besøgende blive forkælet med en hel eftermiddag med fest, farver og storslået underholdning.
Teater, drama og symbolik bliver der nok af i det ambitiøse afslutningsshow »A Shared Moment« i Hvide Sande. Hele den officielle del af showet varer en halv time, og projiceres op på Isværket i Hvide Sande samt på siloer på havnen i Aarhus, før resten af afslutningsshowet flytter til Aarhus.
Inden skibet symbolsk sejler Kulturhovedstads-depechen videre til Leeuwarden i Holland, vil borgmestrene fra kommunerne i Region Midtjylland og regionsrådsformanden gå forrest i en procession af mennesker fra det gamle rådhus i Hvide Sande ned til havnen, hvor de vil have en rolle i aktiveringen af kunstinstallationen.
Undervejs vil de passere 50 perkussionister i fuldt vigør, et kor på omkring 65 sangere og i Inderhavnen vil de møde en poetisk skibsballet »danset« af lokale fiskerbåde. Havnen i Hvide Sande, er i anledningen udset til at være vært for første del af det kæmpestore afslutningsshow på det europæiske kulturhovedstadsår Aarhus 2017.
Så, Snyd ikke dig selv for denne oplevelse, som arrangørerne selv betegner som en ren folkefest fuld af aktiviteter, med fejende lys-kegler over havnen med passende musik og underholdende optræden til.
Aftenens højdepunkt i »A Shared Moment« vil udover online live-stream til Aarhus Dok 1 også blive transmitteret til alverdens TV-seere.






