Kender du en der har haft hjerte eller kar sygdom og kunne du tænke dig at være med til at gøre en forskel – så meld dig til Hjerterytterne…….
Foråret rører så småt på sig og det samme går alle cykelmotionisterne. I år er der dog en gruppe der adskiller sig en lille smugle. HJERTERYTTERNE er et tiltag fra Hjerteforeningen, hvor cykelinteresserede kan opleve et cykelfællesskab og samtidigt samle penge ind til forskning i hjerte- og karsygdomme.
I Vestjylland, er tanken at samle små grupper i hver af de større byer. Ringkøbing, Skjern/Tarm, Videbæk, Ikast, Lemvig, Holstebro, Ulfborg, Herning, Kibæk – hvor der i hver by er en mindre gruppe der kan hjælpe hinanden. Ideen er at Hjerteryttere fra alle byerne mødes på skift og oplever hinandens ynglings ruter på 60- 100 kilometer.
Sammen med landets øvrige Hjerteryttere er der arrangeret en cykeltur til Toscana og de Vestjydske ryttere vil laven en fælles tur fra Lemvig til København – som årets særlige begivenhed. Udover Hjerterytter aktiviteterne vil der desuden være fælles tilmelding og deltagelse ved nogle af de store motionsløb.
Hjerterytterne vestjylland kan findes på facebook og på hjerteforeningens hjemmeside kan du finde mere om hjerterytternes aktiviteter i hele landet.
Onsdag er der tøjprøvning – så alle kan få det lækre cykeltøj fra Hjerterytterne – det sker i Alkjær Skolens SFO Spirens lokaler i Ringkøbing klokken 19.00.
Vel mødt – til en hjertesag.



