Denne del af Vestjylland anses af Region Midt, for at være det man i fagsproget kalder, et lægedækningstruede område.
På den baggrund overtog Regionen i 2008 den private lægeklinik i Hvide Sande og i forlængelse af dette, afsatte Regionen en bevilling på 2,6 mio. kroner til renovering og modernisering af bygningerne.
Men en storm og en ændret lokalplan samt bygningen af Kommandobroen, har betydet en anden prioritering, så målet nu er bygning af en helt ny moderne 350 m2 stor lægeklinik med akut-rum og plads til tre læger.
Men hvor skal lægeklinikken ligge
Det diskuteres i øjeblikket flittigt, både i byen og i Regionen. I Regionens sagsfremstilling af mulighederne, bringer man også placeringen af et nyt apotek ind i debatten.
Umiddelbart har Ringkøbing-Skjern Kommune, overfor Regionen peget på 2 mulige løsninger:
- Det ene er en udvidelse af det nyere byggeri Kommandobroen på havnen, hvor også et apotek forventes at flytte ind.
- den anden er en udvidelse af idrætshallen i byen, hvor der efterfølgende kunne gøres plads til endnu flere sundhedsaktører.
Der er således lagt op til en spændende og livlig debat om placeringen, skal det være nord eller syd for slusen, men også om hvor mange andre aktiviteter eller tilbud, der måske skal ligge i umiddelbar nærhed af lægeklinikken. Det positive er dog, at med en bevilling i lommen på 2,6 mio. kroner og et forventet overskud af salget af den eksisterende lægepraksis, skulle en del af den ellers så krævende finansiering være på plads.
Læs mødereferat fra forretningsudvalget om Nyt lægehus i Hvide Sande. (punkt 5)
Kilde: Region Midt







