Akvarelmaler Marie J. Moustesgaard har indgået samarbejde med AOF Ringkøbing/Skjern. Sammen tilbyder de nu et kursus i akvarel.
Marie Moustesgaard er født og opvokset i Hvide Sande og er uddannet folkeskolelærer, men det er kunsten, hun for alvor brænder for. Akvarelmaler, Marie J. Moustesgaard kender Vesterhavets vilde forandringer. Hun mærker naturens kræfter, der ude hvor hav og fjord mødes. Disse oplevelser danner inspiration til hendes akvarelmotiver.
Maler motiver, der er i live.
Det er ikke første gang at kurset udbydes i Hvide Sande, men denne gang skal det lykkes.
“Jeg håber virkelig at vi denne gang får kurset op og stå. Det er et kursus hvor alle kan være med, og jeg ønsker at så mange som muligt vil tage imod dette tilbud” siger Marie Moustesgaard til HvideSande.nu
Kurset strækker sig over 6 mandage, med opstart mandag den 14 september. “Det bliver nogle hyggelige aftener, og nu lader det til, at vi kan afholde det hos Klittens Hobby i Hvide Sande”, udtaler Marie med stor tilfredshed og et bredt smil. Selv synes hun, at den lille nystartede butik, Klittens Hobby, ikke bare er en kreativ butik, men et kreativt værested hvor man har lyst til at sætte sig ned og blive lidt længere…
Kurset er bygget op således, at der vil plads til selvstændigt kreativ udfoldelse, men også med oplæg om forskellige teknikker og virkemidler. Man kan melde sig til kurset på: http://ringkobing-skjern.aof.dk/.
“Jeg har altid været stolt over at bo i en by, hvor der er så mange muligheder og tilbud om sport og bevægelse, men jeg synes nu der mangler noget kreativt, og det vil jeg gerne gøre op med!”








