Kæmpe fælles julefrokost afholdes i Hvide Sande Hallen, fredag den 11. december klokken 18.30.
Det er første gang der inviteres til fælles julefrokost i Hvide Sande Hallen, hvor du og dine, sammen med venner og kollegaer eller familie, kan hygge jer til god mad og vin samt opleve den fremragende underholdning af livebandet The Grandfætter fra Thyborøn. Et band, der er i familie med hinanden på kryds og tværs og henover midten, som holder liv i kludene og de trænede danseben hele aftenen, afsluttende med bandet Tennis, som runder festen af med et fantastisk sceneshow og et musikalsk brag af en finale over de sidste fire årtiers halsbrækkende, hæsblæsende og velspillet evergreens, der fuldstændig tager pusten fra alle, inden det hele slutter klokken 02.00.
Udfordre dine smagsløg og lad munden løbe i vand over en utrolig lækker og velanrettet julebuffet af lokale kokke, der yder deres absolut ypperste og disker op med simpelthen alt hvad dit jule-hjerte kan begære og med mulighed for at tilkøbe skummende øl og udsøgte vine i store mængder m.m.
Kom trygt og vær med til at fejre julens kommen, med et underholdende program, der kun bliver bedre af, du også deltager. Pris 349,- pr. deltager og du melder dig til her nedenfor på mail, til klaus.degn@skolekom.dk (telefon 4047 0999) eller mv@as-scan.com (telefon 2443 4146)
For at arrangementet kan blive en realitet, skal vi have forhåndsreservationer nok inden 30. september, så forhånds bestil venligst så hurtigt som muligt. Alle private og virksomheder eller foreninger og forretninger kan deltage i den festlige aften. Husk det er et førstegangs arrangement, hvor historien skabes, så arrangørerne, HIF Svømning og KFUM Håndhold, ser gerne en masse tilmeldinger, så dette enestående tilbud kan blive en realitet og en fast tradition i årene fremover.
Vi ses








