Svenske turister i Midt og Vestjylland har pungen oppe dobbelt så mange gange, som en tysk turist har og de bruger endda over 100 kroner mere i døgnet end en norsk ”Oliemilliardær turist” gør. Desværre bliver de ikke så længe.
Tallene er fra 2014. som TvMidtVest viser i en opgørelse fra Visit Danmark, forskellen mellem antal turister og forbrug af penge for landsdelens besøgende turister, som tyskere, hollændere, nordmænd og svenskere.
Svenske turister overgår “Oliemilliardær turisterne” fra Norge i forbruget af penge i Vestjylland
Opgørelsen overrasker ikke når det drejer sig om hvilket land der bidrager med flest turister til det midt- og vestjyske. Det er fortsat tyskerne, der helt dominere billedet her, med hele 78 procent i andel af de udenlandske turister, med over 4 millioner overnatninger, hører de suverænt til de mest besøgende, der foretrækker det vestjyske sommerland. Herefter følger de norske turister med 425.000 overnatninger og sidst Holland og Sverige med henholdsvis 196.000 og 150.000 overnatninger.
På forbrugssiden over hvilken nationalitet, der i det Midt- og Vestjyske bruger flest penge i ferien, dumper tyskerne ned med et døgnforbrug i gennemsnit på kun 455,- kroner, flot overgået af den svenske turist, der smider flest penge, helt nøjagtigt over dobbelt så meget som tyskerne, nemlig 1.186,- kroner. Herefter følger nordmændene med 1.079,- kroner i døgnet og hollænderne med 673,- kroner.
Til gengæld er det de turister der smider færrest penge i landsdelen, der også bliver længst i området. Tyskere og hollændere bliver i gennemsnit mere end ni døgn i Midt- og Vestjylland. Norske turister bliver kun en lille uge og vores svenske broderfolk fra øst, tilsyneladende nærmest kun er på gennemrejse, når de besøger det vestjyske område, med kun godt 3 dages besøg i snit.

