Bork Vikingemarked 2021

Kom til Bork Vikingemarked den 13. til den 15. august

Bork Vikingehavn slår snart porten op til Bork Vikingemarked. Sidste år måtte det aflyses, men i år står vikingerne igen i kø for at slå lejr på vikingehavnen d. 13.-15. august. Ganske som for 1000 år siden er vikingerne klar til at vise deres flotte håndværk ved teltene, deres kampfærdigheder på slagmarken og til at ride i flotte formationer på deres heste. Gøglergruppen Ramashang vil med musik og løjer sætte den helt rigtige stemning, og sidst men ikke mindst skal Bork Vikingehavns nye vandmølle indvies.